Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tryghed for vore ældre på plejehjem


Tryghed for vore ældre på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anne Elisabeth Flensted, byrådskandidat for det Konservative Folkeparti, Rosenvænget 26, Varde
Billede
Debat Varde. 

Læserbrev: Budget 2018 er i den forgangne uge blevet vedtaget af Varde Byråd. I lighed med tidligere budgetforhandlinger lå det den Konservative byrådsgruppe meget på sinde at få tilført flere ressourcer til ældre- og sundhedsområdet. Vi ser det som den rigtige og gode investering for Varde Kommune at blive kendt for en god ældrepleje på højt fagligt niveau.

Fra Konservativ side blev der under forhandlinger fremsat forslag om, at kommunens plejecentre får tilført øgede personaleressourcer i form af flere sygeplejersker. Baggrunden er den massive opgaveflytning, som i dag sker fra sygehusene til kommunerne. En flytning som betyder, at patienter på sygehusene i dag udskrives langt tidligere end før og overgår til pleje hos den lokale kommunes sundhedspersonale. Den tidligere udskrivning fra sygehusene øger automatisk kravet til den sundhedsfaglige viden på plejecentrene.

Med en tilførsel af sygeplejersker til plejecentre vil disse kunne bidrage til, at opgaveløsningen får endnu et kvalitetsmæssigt løft. Ved fremover at udnytte plejecentrenes nuværende, dygtige sundhedspersonale i et tværfagligt pleje - og omsorgsarbejde sammen med sygeplejersker, vil der kunne sikres plejehjemsbeboere en endnu større og forbedret omsorg. Dette vil også kunne styrke den forebyggende indsats mod unødige (gen)indlæggelser. 

Desværre lykkedes det ikke i første omgang at få budgetforslaget med i budgetforliget. Det Konservative Folkeparti vil imidlertid ufortrødent fortsætte sit arbejde for en sådan personalemæssig oprustning på Varde Kommunes plejecentre.