Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Australsk målmandslegende har stor fidus til Absalonsen

Der er store forventninger til Johan Absalonsen før den australske ligapremiere i weekenden. Foto: Henning Bagger, Scanpix

Australsk målmandslegende har stor fidus til Absalonsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere Manchester United-målmand Mark Bosnich forventer, at Johan Absalonsen bliver årets profil i den australske liga.

AUSTRALIEN: Den tidligere SønderjyskE-spiller Johan Absalonsen har fået en god start på sit australske eventyr. Først i weekenden starter den australske liga, A-League, men den 32-årige offensivspiller har markeret sig godt i træningskampene og i pokalkampene, siden hans skifte til Adelaide United kom på plads midt i juli.

Det er også blevet bemærket af den tidligere Manchester United- og Aston Villa-målmand Mark Bosnich, der i dag er fodboldekspert og kommentator for Fox Sports i Australien.

I avisen The Daily Telegraph har Bosnich i hvert fald Johan Absalonsen som sit bedste og eneste bud på, hvem der løber med "Johnny Warren Medal", som gives til den bedste spiller i A-League.

Bosnich har en anden tidligere superliga-spiller som sit bud på, hvem der får "Golden Boot" - den gyldne støvle, som gives til ligaens topscorer. Det er den tidligere AC Horsens-angriber Besart Berisha.

Målmandslegenden har naturligvis også et bud på, hvilken klub der løber med titlen i denne sæson, og her må Absalonsen igen håbe, at fodboldeksperten har ret - han har nemlig Adelaide United som sin favorit.

Adelaides første ligakamp er søndag på udebane mod Wellington Phoenix - senere på måneden venter en pokalsemifinale mod Western Sydney.

Absalonsen og familien udlever drømmen i Australien

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark