Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nye Borgerlige opgiver også kommunalvalget

Simon D. Kastner kunne ikke magte at drive partiorganisation og være kandidat alene. Nu er nye borgerelige i Ringkøbing-Skjern opløst. Arkivfoto

Nye Borgerlige opgiver også kommunalvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke kun Alternativet, der har været nødt til at droppe kommunalvalget om to måneder. Også Nye Borgerlige har kastet håndklædet i ringen.

Ringkøbing-Skjern: Nye Borgerlige kommer ikke på stemmesedlen til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern.

Det fortæller Simon D. Kastner, der indtil for nyligt både var lokalformand og spidskandidat.

- Jeg er hamrende ærgerlig over, at vi ikke stiller op denne gang, men det blev for stor en opgave. Jeg endte med at skulle køre det hele selv, og det holder simpelthen ikke. Derfor har vi været nødt til at opgive, siger han.

Den nystiftede partiorganisation begyndte at falde fra hinanden, da bestyrelsesmedlemmer trak sig og flyttede fra kommunen.

Da det efterfølgende ikke var muligt at finde nye folk til bestyrelsen, forsøgte Simon D. Kastner i første omgang selv at holde skansen.

- Jeg har været med til at starte Nye Borgerlige op i Lemvig, Struer og Holstebro. Derfor ærgrer det mig, at vi ikke kunne få det til at fungere i Ringkøbing-Skjern. Men sådan bliver det denne gang, siger han.

Lokalafdelingen er nu helt nedlagt, mens den nu tidligere spidskandidat går og sunder sig ovenpå dét, han kalder "et nederlag".

Nye Borgerlige er ikke alene om at opleve udfordringerne med en nystiftet partiorganisation og kommunalvalget.

For nyligt trak Alternativets spidskandidat Peder Sørensen sig som frontfigur, og det fik partiets lokalafdeling til at trække sig fra kommunalvalget, fordi ingen ville tage over.

Med de to nye partiers farvel skrumper den ellers historisk lange stemmeseddel i Ringkøbing-Skjern. Der er nu "kun" 11 partier tilbage, som stiller op til kommunalvalget 21. november.