Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Så vigtig er Tyskland for dansk eksport

Dansk vareeksport til de tyske delstater i 2016 sammenlignet med vareeksporten til forskellige lande.

Så vigtig er Tyskland for dansk eksport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyskland er Danmarks klart vigtigste eksportmarked. I 2016 var eksporten til Tyskland 150 mia. kr., hvoraf de godt 100 mia. kr. var varer.

Tyskland: Sidste søndag var der valg i Tyskland. Trods tilbagegang til det konservative CDU fortsætter Angela Merkel som kansler i yderligere fire år. Hun er nu i gang med at forhandle en regering på plads med det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne.

Tyskland er Danmarks klart vigtigste eksportmarked. I 2016 var eksporten til Tyskland 150 mia. kr., hvoraf de godt 100 mia. kr. var varer.

For at illustrere, hvor vigtige landet er for dansk eksport, kan man sammenligne eksporten til Tysklands 16 delstater med eksporten til 16 lande. Her dukker nogle store lande op. For eksempel er vareeksporten til delstaten Nordrhein-Westfalen omtrent lige så stor som den til Frankrig, og bystaten Hamburg importerer danske varer for samme beløb som Japan, mens eksporten til Niedersachsen og Spanien er omtrent ens.

Eksporten til Tyskland svarer til godt 7 procent af Danmarks BNP. Der bliver dog importeret en række varer og tjenester, som bliver brugt i produktionen for at skabe eksporten til Tyskland. Det betyder, at nettoeffekten for den danske velstand og handelsbalancen er mindre, men stadig meget vigtig. En stor del af eksporten til Tyskland indgår som komponenter i den tyske produktion og dermed også i den tyske eksport til forbrugere i andre lande.

 

Dansk eksport til Tyskland
Type Mia. kr.Industri 71,6

Beklædning 8,2

Maskiner 5,8

Metalvarer 5,6

Medicin 5,6

Køretøjer 5,4

Landbrugsvarer og drikke 22,8

Øvrige, herunder energi 7,3

 

1) Hvad sælger vi til Tyskland?

Virksomheder og husholdninger i Tyskland købte danske industrivarer for 71,5 mia. kr. i 2016. Hermed udgør det størstedelen af vareeksporten til Tyskland. Det er mange forskellige slags industrivarer. Den største gruppe er kraftmaskiner og motorer, som blandt andet er vindmøller og pumper.

 Traditionelt har man opfattelsen, at det er danskerne, som køber køretøjer i Tyskland. Det er i høj grad også tilfældet. Men Danmark har også en stor eksport indenfor gruppen køretøjer til Tyskland på hele 5,5 mia. kr. Det dækker mere over komponenter og dele til bilerne. Så indirekte laver vi også biler i Danmark, ved at sælge til den store tyske bilindustri.

2) Hvorfor den store eksport til Tyskland?

Der er specielt tre årsager til, at eksporten til Tyskland er så stor. Det er normalt, at man handler mere med nabolandene, da handelsomkostningerne er lavere, forbrugerne ofte har en lignende smag og kulturelle forhold, som for eksempel sprog, kan være nemmere. Store økonomier som Tysklands økonomi har helt naturligt også en større efterspørgslen efter udenlandske varer alene på grund af størrelsen. Den sidste årsag til den store eksport til Tyskland er, at handelsvilkårene mellem landene er rigtig gode. De bliver i høj grad sikret igennem det indre marked.

3) Hvad betyder valget for eksporten?

Eksporttallene illustrerer, hvor vigtigt det er med økonomisk stabilitet i Tyskland, og at det er i Danmarks interesse med gode handelsvilkår. Tyskerne har længe været garant for frihandel, og økonomisk er det i Danmarks interesse, at den handelskurs fortsætter - specielt i tider med politisk usikkerhed om blandt andet Storbritanniens fremtidige handelsvilkår med resten af Europa og retningen på Trumps handelspolitik. Blandt andet derfor er et tysk valg vigtig for Danmark. Merkel har vist flere gange, at hun er en fortaler for frihandel, så i lyset af valgresultatet, må vi forvente, at den tyske kurs på det handelspolitiske område fortsætter. Til glæde for dansk økonomi.

4) Prognose for eksporten til Tyskland

I vores seneste prognose for tysk økonomi blev vores positive syn på økonomien fastholdt. Vi venter en vækst på 2,25 procent i år og 2 procent næste år. Det vil i høj grad understøtte den danske eksport. De seneste årtier er den tyske import nemlig steget med godt 3 procent, når BNP i Tyskland stiger med 1 procent.

5) Underskud i samhandlen med Tyskland

Selv om eksporten til Tyskland er stor, har Danmark et handelsunderskud med landet. Hvor den samlede eksport var 150 mia. kr., var importen 165 mia. kr. i 2016, hvor klart hovedparten er varer. Det er dog helt uproblematisk, da Danmark har store overskud over for andre lande. Samtidig er det kun godt, at både importen og eksporten er stor. Det giver en højere velstand, da landene så laver det, de er gode til, og efterfølgende bytter med hinanden. Samtidig har forbrugerne adgang til nogle varer og tjenester, de ellers ikke kunne få eller de får dem billigere.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark