Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Træner forventer "krigszonen" bliver afgørende

FC Sydvest kunne juble, da holdet sidste weekend hjemme vandt 2-1 over topholdet Jammerbugt FC på et mål kort før tid. Foto: Uwe Iwersen

Træner forventer "krigszonen" bliver afgørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag møder FC Sydvest på udebane VSK Århus. De to hold spillede 1-1, da de mødtes i Tønder.

Tønder: I sidste weekend vandt FC Sydvest 05 Tønder en vild sejr på hjemmebane, da holdet scorede til 2-1 kort før tid mod topholdet Jammerbugt FC, og det er således med en succesoplevelse i sportstaskerne, at holdet lørdag tager til Aarhus.

Her tager VSK Århus imod i en kamp, som FC Sydvest-træner Kim Munch tror, kan blive fysisk præget. Holdene ligner hinanden og kender hinanden godt.

- Der tror jeg, at den, der vinder midtbanen - den der vinder krigszonen, som jeg kalder den - de vinder også kampen, fortæller Kim Munch, der var til stede, da de to hold spillede 1-1 i Tønder i august.

- Det, jeg kan se, det er, at de har en stor angriber, man skal passe på, og så har de - som vi også har - en god midtbane, fortæller træneren, der forventer en lige kamp.

FC Sydvest har vundet holdets seneste tre kampe.

- Vi er fulde af selvtillid. Særligt den måde, vi vandt den sidste kamp på, har jo gjort, at vi i hvert fald kæmper i 93 minutter og tror på en sejr, siger Kim Munch.

VSK Århus har vundet to kampe i træk.  

- Jeg tror, at hvis vi kan stå ordentligt på banen og slå til på de rigtige tidspunkter, så ligger der en sejr, lyder det fra Kim Munch, der må undvære midterforsvareren Christian Degn, der har karantæne.

Træneren regner med at rykke Marten Van Ittersum ind i midterforsvaret, og så rykke Morten Hansen ned på backpladsen.

Om kampen
VSK Århus-FC Sydvest 05 TønderTidspunkt: Lørdag klokken 13

Sted: Vejlby/Risskov Centret

Holdenes form: FC Sydvest kommer til Århus efter sejr i tre kampe i træk. Hjemmeholdet  har vundet to i træk.