Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hammond-manden i Holsted holder åbent hus

Anton Stomlund har en imponerende samling orgler i det gamle missionshus i Holsted Stationsby.Foto: André Thorup

Hammond-manden i Holsted holder åbent hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anton Stormlund er storsamler af det legendariske hammondorgel. Så stor er samlingen, at han har måttet skaffe sig mere plads i det gamle missionshus i Holsted Stationsby.

Holsted: Det var ikke kun guitaren, der i sin tid fik en elektrisk fætter - det samme gjorde orglet, og et af datidens mest eftertragtede af slagsen var hammondorglet. Med sin fede lyd blev det hurtigt et populært instrument ikke mindst blandt jazzmusikere.

En af de musikere, der slet ikke kan holde fingrene fra hammondorglet, er Anton Stormlund, som bor i Vejle, og som efterhånden har fået sig en større samling af hammondorgler. Så stor er samlingen, at han har fundet plads til otte af dem i det tidligere missionshus på Kirkevænget i Holsted Stationsby. Her slår han dørene op søndag til et træf for orgelentusiaster.

Det er anden gang, Anton Stormlund inviterer, og han regner med, at entusiasmen er lige så stor som første gang, da 40 interesserede dukkede op og hver især fik lov at få fingrene på tangenterne og en fod på pedalerne.

- Det var faktisk tanken, at jeg her i Holsted skal have arrangementer med foredrag, koncerter og åbent hus for alle med interesse for orgler, siger Anton Stormlund.

Hammond-træffet
Søndag den 1. oktober klokken 13.00 er der orgeltræf for personer med interesse for de gamle tonehjuls-hammondorgler.Det foregår i Stormlunds samling på adressen: Kirkevænget 5, Holsted Stationsby.

Af pladsmæssige årsager er der ikke åbent hus i bred forstand, men personer med tilsvarende interesse er velkomne.

læs mere her: www.kinoorgel.dk

Procol Harum kom på visit

Allerede fra barnsben, havde Anton Stormlund fattet interesse for at spille musik. Seks år gammel begyndte han at gå til klaver. 15 år gammel var han med i et orkester, og han havde sit første job på Børkop Kro. Det fortsatte lørdag efter lørdag, så da han begyndte på lærerseminariet i Jelling, slap han for at tage studielån. I stedet tjente han til studierne ved i weekenderne at spille rundt omkring på egnens kroer. Mange steder har han spillet - for eksempel på den berømte Røde Mølle i Vejle, men en gang også i Det Kongelige Teater.

Efter 10 år i folkeskolen som henholdsvis matematiklærer og musiklærer fik han jobbet som leder af Egtved Skole, der på et tidspunkt havde 620 elever og 20 lærere.

Hans repertoire er imponerende, og når han først har fået et af de gamle hammondorgler varmet godt op, kan Anton Stormlund ryste den ene ørehænger efter den anden ud af ærmet. Og det lige fra den halsbrækkende Tico-tico no fubá til Procol Harums A Whiter Shade of Pale. Ja, det legendariske Engelske rockband har engang besøgt Anton Stormlunds Hammond-museum.