Særlig service blev afgørende for køb af erhvervsbyggegrund

Vi havde kontakt til flere kommuner, da vi ville etablere solcelleparken, men Aabenraa var hurtigst med på ideen og klar til at arbejde videre sammen med os, siger direktør Torben Brand.Firmaet bag solcelleparken købte en grund på 45 hektar i Tinglev. Nu kører anlægget - og får hjælper til med at holde græsset nede.

Særlig service blev afgørende for køb af erhvervsbyggegrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervspilotordning betyder, at købere af en erhvervsgrund kun behøver have kontakt til én medarbejder i Aabenraa Kommune. Samtidig gør kommunen meget ud af hurtig og smidig sagsbehandling. Det har afgørende betydning, siger projektudvikler.

Selv om mange forhold skal undersøges og være i orden, når en virksomhed skal købe en erhvervsbyggegrund eller udvide, kan virksomheden nøjes med at have kontakt til en enkelt kommunal medarbejder i Aabenraa Kommune. Kommunen har såkaldte erhvervspiloter, der agerer stifindere i det kommunale system for erhvervskunder.

Det har stor værdi, lyder det fra direktør Torben Brand, som har haft gavn af erhvervspilotordningen i forbindelse med etableringen af den store solcellepark i Tinglev.

- Det har været dejligt, at jeg har haft én person på kommunen, jeg altid kunne ringe til, og som så har fundet ud af, hvem det var, vi skulle have fat i for at få afklaring på et spørgsmål, siger Torben Brand.

Det var ikke givet på forhånd, at solcelleparken skulle placeres i Aabenraa Kommune, men kommunens service og tilgang til samarbejde fik afgørende betydning.

- Da vi ville bygge en solcellepark, tog vi kontakt til forskellige kommuner og forelagde ideen for dem, og der må jeg sige, at Aabenraa altså bare var hurtigst med på ideen og klar til at arbejde videre med den sammen med os, siger Torben Brand.

Resultatet blev, at CBC Energy købte 45 hektar lige uden for Tinglev by, og for halvandet år siden var sidste del af den store solcellepark klar til at komme i drift. I alt knap 97.000 solceller producerer strøm, som sælges til det danske elnet.

Nemt og overskueligt

Tryghed og smidighed er noget af det, Torben Brand fremhæver i samarbejdet med Aabenraa Kommune, og det er netop også ideen med erhvervspiloterne.

- Vi vil gøre det nemmere ved at hjælpe folk igennem systemet, så de ikke oplever det som besværligt at få en byggesag igennem. Når en virksomhed skal starte op eller udvide, kan der være utroligt mange faktorer, der spiller ind, og her vil vi gerne være på forkant og sikre, at vi sørger for, at der bliver taget højde for det hele, forklarer Ellen Kankelborg, der er den ene af kommunens to erhvervspiloter.

Hjælpen fra erhvervspiloterne spænder vidt. Lige fra køb af grunde til planlovgivning over brandforhold og miljøforhold til rådgivning om rekruttering af medarbejdere.

Desuden er hurtig og smidig sagsbehandling noget af det, der bliver lagt vægt på i Aabenraa Kommune, og det har Torben Brand også oplevet.

- Som projektudvikler betyder det virkelig noget at mærke, at der er en utrolig positiv tilgang i kommunen. De er gode til at tage dialogen og vil finde løsninger.

Apple og beliggenheden

Med Sønderjyllands nye supersygehus placeret i Aabenraa og med Apples byggeri af et enormt datacenter vest for Aabenraa vil der komme flere nye følgevirksomheder, som også får behov for arealer.

- Det kan vi også sagtens finde. Vi har et stort udbud af gode byggegrunde til konkurrencedygtige priser. For eksempel kan man købe erhvervsjord tæt ved motorvejen til bare 75 kroner per kvadratmeter, siger Ellen Kankelborg.

I alt har kommunen omkring 122.000 hektar erhvervsareal til salg. Ud over den særlige service i Aabenraa Kommune spiller beliggenheden og infrastrukturen naturligvis også ind for købere af erhvervsbyggegrunde. Ifølge Ellen Kankelborg er det især motorvejen og jernbanen gennem kommunen, der har betydning, men også grænsen og det store transport- og logistikcenter i Padborg spiller ind, ligesom den 12 meter dybe erhvervshavn i Aabenraa har betydning for en del erhvervskunder.

- Og så lægger mange også vægt på muligheden for at rekruttere arbejdskraft, og her spiller det ind, at vi er tæt på Tyskland, og at Hamborg kun ligger halvanden times kørsel væk, lyder det fra den kommunale erhvervspilot.

Aabenraa Kommune og erhvervsbyggeri
  • 122.000 kvadratmeter erhvervsareal til salg
  • Byggesagsgebyr sat ned til 570 kr. i timen
  • Erhvervspilotordning, som sikrer erhvervskunder én indgang til kommunen
  • Hurtig byggesagsbehandling
  • Dækningsafgift på nul procent
  • Grundskyldspromille på 18,900 - blandt de laveste i landet
  • Kommunen har et af landets største centre for transport og logistik
  • Motorvej og jernbane gennem hele kommunen
  • I bil er der en halv time fra Trekantområdet og halvanden time fra Hamborg


Læs mere om erhvervsgrunde i Aabenraa kommune her 

Erhvervspilot Ellen Kankelborg: eka@aabenraa.dk - Telefon: 73 76 70 10.

Om sponsoreret indhold på vores nyhedssites

Sponsorerede artikler laves i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle native-afdeling og en annoncør.

Ved artikler markeret med "Sponsoreret indhold", har annoncøren betalt for artiklen og har indflydelse på det emne, artiklen beskæftiger sig med, mens Jysk Fynske Mediers journalister på native-redaktionen står for bl.a. idéudvikling, vinkling, billedvalg og tekst.

Sponsorerede artikler bringes side om side med almindeligt redaktionelt indhold, og skal leve op til de samme kvalitetsstandarder samt til den værdi, stil og tone, læserne kender fra Jysk Fynske Mediers øvrige indhold. Den ansvarlige native-redaktør har til enhver tid fuld redigeringsret over det native-indhold, der publiceres hos Jysk Fynske Medier.

Særlig service blev afgørende for køb af erhvervsbyggegrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.