Omdiskuteret Tønder-chef har fået job i Esbjerg

Esbjerg Rådhus
Foto: Niels Husted

Omdiskuteret Tønder-chef har fået job i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En alvorlig fejl i sagsbehandlingen førte i juni til, at daværende fagchef for Børn & Kultur i Tønder Kommune blev fyret. Nu er han blevet ansat i en tilsvarende stilling i Esbjerg.

- Vi har valgt at kigge fremad i stedet for tilbage.

Sådan siger Jørgen Bruun, chef for Familie & Forebyggelse i Esbjerg Kommune om valget af Henrik Mølholm som Esbjergs nye myndighedschef i Familierådgivningen.

Henrik Mølholm kommer fra en lignende stilling i Tønder Kommune. Herfra blev han, under stor mediebevågenhed, afskediget tilbage i juni, som følge af fejl i sagsbehandlingen. Præcis hvilke fejl eller forsømmelser i sagsbehandlingen, der var tale om, er aldrig blevet offentliggjort. I stedet henviser Tønder Kommune til, at der er tale om personfølsomme oplysninger.

Heller ikke Henrik Mølholm selv ønsker at kommentere på sagen fra Tønder:

- Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, som førte til min opsigelse i Tønder Kommune. Men min ansættelse i Esbjerg er gennemført på baggrund af en faglig og professionel bedømmelse. Man har vurderet, at mine kvalifikationer og erfaringer matcher lederjobbet som myndighedschef.

Ikke usædvanligt

Ifølge Roger Buch, der er forskningschef i samfund og politik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er et sådan jobskifte ikke usædvanligt.

- Der findes ikke tal eller statistik på det, men der er mange eksempler på, at folk, der har været i problemer, også får en videre karriere bagefter. Det kommer dog meget an på, hvilke typer af problemer, der er tale om, siger Roger Buch.

Fakta
Jobbeskrivelsen

Jobbet som myndighedschef i Familierådgivningen indebærer blandt andet det overordnede faglige, personalemæssige og økonomiske ansvar for området, hvor der er cirka 130 medarbejdere ansat. Herudover har myndighedschefen det overordnede ansvar for, at alle kommunens sager om børn og unge følger lovgivningen, og at alle politikker bliver gennemført.

Omdiskuteret Tønder-chef har fået job i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce