Mindeord om tidl. bankdirektør Jes Carstensen, Aabenraa


Mindeord om tidl. bankdirektør Jes Carstensen, Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mogens Asmund, Nørreløkke 5, Aabenraa skriver mindeord over tidl. bankdirektør Jes Carstensen, Aabenraa.

Mange i Sønderjylland har god grund til med respekt og taknemlighed at mindes tidligere bankdirektør Jes Carstensen, der for kort tid siden blev bisat ved en smuk højtidelighed i Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa.

Jes Carstensen blev 94 år, og han var topchef i Den Nordslesvigske Folkebank for 50 år siden, da Sydbank - "den sønderjyske bank" - blev til. Fire solide og i vores landsdel dominerende lokalbanker opgav deres selvstændighed og etablerede et fællesskab, der skulle matche en ny tids krav og virkelighed. Det var hverken af nød eller for sjov. Og det kostede på det lokale og det personligt statusmæssige plan for de bankdirektører, der i Tønder, Gråsten, Sønderborg og Aabenraa havde haft hver deres hertugdømme. Ikke alle med ansvar og beslutningskompetence var lige begejstrede. Men ikke desto mindre blev mange års tanker om og tilløb til en slagkraftig "Sønderjyllandsbank" omsat til virkelighed i 1970.

Med Jes Carstensens bortgang er den sidste af beslutningstagerne - de ansvarlige - fra dengang væk. Tidligere på året døde også manden, der fandt på navnet Sydbank, advokat Sven Kjems fra Gråsten. Vi skylder de folk - en halv snes mænd - en stor tak. Det kunne selvfølgelig være gået galt med fusionen. Men det gik godt - takket være omstændighederne og dem, der satte projektet i søen. Og så selvfølgelig de mange, der i de forløbne snart 50 år har slidt i det og ledet den sønderjyske bank frem til det, den repræsenterer i dag. Havde de ansvarlige dengang ikke ofret sig for sagen, havde Sønderjylland og Aabenraa imidlertid ikke været hjemsted for en af landets største banker og arbejdsplads for 800 medarbejdere på Peberlyk i Aabenraa.

Det er Jes Carstensen medansvarlig for. Æret være - også af den grund - hans minde.

Mindeord om tidl. bankdirektør Jes Carstensen, Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce