Mindeord: Margrethe Matzen


Mindeord: Margrethe Matzen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Mandagsklubbens vegne skriver Grethe Boisen, Kystvej 14, Aabenraa, mindeord over Margrethe Matzen, Petersborg, Aabenraa:

Det er med sorg, vi har erfaret at Margrethe Matzen er gået bort.

Margrethe har været omsorgsleder i Aabenraa Kommune. Da hun gik på pension fortsatte hun med sit arbejde, men nu som frivillig. Hun var en alt for energisk og livsglad person til at sidde stille og nyde tilværelsen. Hun kunne se, at der var mange enlige, der trængte til at komme ud for at møde andre i samme situation.

Så hun startede Mandagsklubben "Virke" i Kirsebærhaven. Der blev spillet kort, syet, strikket og produceret mange ting til juleudstillingen, som var årets højdepunkt. Der blev lavet suppe til cirka 100 personer og mange så hen til den dag.

Margrethe havde hele tiden nye ideer til, hvordan vi frivillige kunne producere ting til salg. Pengene gik til udflugter. Den bedste udflugt var dog til Margrethes sommerhus, hvor alle havde en dejlig dag med god mad og muntert samvær.

Hun oprettede også Datastuen, hvor der kom mange, mange pensionister der gerne ville lære at bruge en computer.

For fire år siden fik Margrethe konstateret cancer. Hun har taget det med fatning. Hun var altid i godt humør, når man besøgte hende. Hun klagede aldrig, men affandt sig med det. Vi vil altid mindes Margrethe som en ildsjæl, der aldrig manglede frivillige til at gøre en indsats til gavn og glæde for mange.

Æret være Margrethes minde.

Mindeord: Margrethe Matzen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce