90 år: Marie Aagesen Poulsen


90 år: Marie Aagesen Poulsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marie (kaldet Mimi) Aagesen Poulsen, Kløvervej, Kolding, fylder tirsdag 3. juli 90 år. Marie Aagesen Poulsen blev født i Sandbjerg ved Sønderborg, hvor hun voksede op som den ældste af fire søstre i en hjemmetysk familie. Hendes forældre Guntha og Christen Aagesen opmuntrede hende til at søge ind på gymnasiet. Mimi Aagesen påbegyndte sin gymnasiale uddannelse på Deutsches Gymnasium i Aabenraa, efter lukning af dette i 1945 fortsatte hun sin skolegang på Sønderborg Statsskole, hvorfra hun blev student i 1949. Herefter flyttede hun til København, hvor hun læste til korrespondent på Handelshøjskolen.

I mange år var Mimi Aagesen derefter ansat som sekretær for direktør Mads Clausen på Danfoss. Efter at være blevet gift flyttede Mimi Aagesen Poulsen til Aarhus. Da hun ikke fandt en tilsvarende stilling, påbegyndte hun et erhvervssprogligt studium på Handelshøjskolen i Århus. Som den første i landet aflagde Mimi Aagesen Poulsen en erhvervssproglig kandidateksamen (cand. ling. merc) i faget tysk, hvor hun bl.a. opnåede topkarakter i sit speciale. Dermed var vejen banet for en ansættelse i undervisningssektoren. Mimi Aagesen Poulsen blev ansat på Handelshøjskole Syd i Kolding, hvor hun underviste frem til 1998, hvor hun gik på pension.

Mimi Aagesen Poulsen har bestemt, at der efter hendes død skal oprettes et studielegat, der skal bære hendes forældres navn. Hun er sine forældre dybt taknemmelig for, at de med deres fremsynethed og støtte muliggjorde hendes karriere. Legatet skal knyttes til Sønderborg Statsskole og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa. Det er Mimi Aagesen Poulsens håb, at legatet vil inspirere nuværende unge mennesker til at vælge et studieophold i udlandet, ikke blot for at dygtiggøre sig, men i ligeså høj grad for at lære andre kulturer, livsformer og værdinormer at kende og derved at opnå en større international forståelse.

90 år: Marie Aagesen Poulsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce