60 år: Helle Jørgensen


60 år: Helle Jørgensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helle Jørgensen, Strandvejen 13, Kolding, fylder lillejuleaften 23. december 60 år.

Helle Jørgensen, der er tvilling, er vokset op i en børneflok med fem piger. Hun er fra Klakring ved Juelsminde, og blev udlært hos den lokale boghandler Børge Madsen. Hun er gift med Erik Jørgensen, der driver "Firmarådgiveren" i Kolding. De har sammen drengene Anders, der er gift og bor i Kolding samt Jacob, der bor i København med sin kæreste.

Fra slutningen af 80'erne og 15 år frem var Helle Jørgensen en meget afholdt receptionist og siden souschef på Hotel Comwell - tidligere Hotel Scanticon. Her blev hun i 2006 udnævnt til årets medarbejder indenfor koncernen.

I snart 10 år han hun haft ansættelse hos Billetten.dk i Kolding, som står for billetter til koncerter og andre kulturelle arrangementer. Hun er ekspert i at tale med kunderne, hvis de har bestilt forkert eller har spørgsmål. Hendes venlighed, gode humør og ekspertise gør, at hun taler såvel svensk, norsk som dansk med kunderne. Og altid sker det i en rigtig god og humørfyldt tone.

Helle Jørgensen er kendt for sit altid gode humør. Snakketøjet fejler intet, og hun er ekspert i kundepleje. Hendes venlige sind gør, at hun har rigtig mange venner i Kolding, som sætter stor pris på hende.

Men temperament har hun også, selvom hun af størrelse og drøjde ikke er særlig stor. Og temperamentet kan slå gnister, især på golfbanen, hvis bold og kølle ikke vil, som hun vil.

Parret har sommerhus i Juelsminde, hvor Helle Jørgensen elsker at komme. Hermed er hun tilbage på sine fødeegn, hvor hun har familie og ofte møder gamle skolekammerater, som hun selvfølgelig slår en sludder af med. Parret har også en lejlighed i Frankrig, hvor såvel Erik som Helle Jørgensen nyder at komme og samtidig får lidt varme på kroppen. -gan

60 år: Helle Jørgensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce