40 års jubilæum: Fulgtes med far og mor på arbejde

Hanne Buch Nissen har 40 års jubilum i dag 9. oktober.

40 års jubilæum: Fulgtes med far og mor på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hanne Buch Nissen, Kolding, har 40 års jubilæum på Alfa Laval, Kolding.

Hanne Buch Nissen fra Kolding fulgtes i starten med sine forældre på arbejde - men fandt hurtigt cyklen frem, og klarede sig selv.

Firmaet hed tidligere Lavrits Knudsens Maskinfabrik og lå på Kolding Havn, hvor begge hendes forældre var ansat, så det var naturligt at følges ad. Moderens chef havde hørt, at datteren lige var uddannet på kontor og foreslog, hun blev ansat:

- Jeg startede som vikar på deltid med fakturaer og speditionspapirer, men efter 14 dage fik jeg også et job på deltid i salgsafdelingen, og blev fastansat, erindrer hun.

Hun blev kaldt ind til direktøren, som på et stykke papir med gennemslag skrev, at hun var ansat, og hun fik den ene kopi som dokumentation. Der gik mange år før hun fik en formel kontrakt.

Tingene var mere uformelle dengang, men der var gode forhold og megen fokus på medarbejderne. Og det er der stadig, selv om de dengang cirka 100 - 150 medarbejdere er vokset til at være cirka 700 i dag. Hanne Buch Nissen siger:

- Ånden fra en lille virksomhed er kommet med over. Vi får eksempelvis stadig påskeæg og julegaver - og der holdes fortsat julefrokost for alle medarbejdere. I dag med orkester og stand-up, mens vi dengang måtte danse til musik fra radioen.

Teknologien har også udviklet sig: Da hun startede i 1978 var der kun én computer i afdelingen, og den blev brugt til at skrive fakturaer ud. Alt andet foregik med håndkraft.

Hanne Buch Nissen, der også er arbejdsmiljørepræsentant, havde på ingen måde forestillet sig at arbejde i samme firma i 40 år, men udover de gode forhold, så mener hun også det skyldes, at arbejdet og produkterne har ændret sig løbende over tiden.

Fritiden går med at strikke, hækle og male - og ikke mindst at lege med de fire børnebørn, når de kommer på besøg og ferie.

40 års jubilæum: Fulgtes med far og mor på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce