Pension: Hans Chr. Juhl


Pension: Hans Chr. Juhl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Chr. Juhl, Søholm 29, Marstrup, Haderslev, 67 år går efter et langt arbejdsliv på velfortjent pension 7. februar. HC er oprindeligt udlært maskinarbejder på Brdr. Gram i Vojens, men har stort set siden endt militærtjeneste beskæftiget sig i VVS/olie- og gasfyrsservicebranchen. I 1986 startede HC som tekniker hos Hydro Service Center i Hoptrup, hvor Kjeld Søberg arbejdede. Kjeld overtog virksomheden i 1990.

HC og Kjeld Søberg har arbejdet sammen i 33 år. HC var den første medarbejder i Søberggruppen og har således været med lige fra starten.

HC har altid været særdeles pligtopfyldende, og som oliefyrstekniker har han utallige gange været kaldt ud til driftsstop på alle tider af døgnet. Man ringer aldrig forgæves til HC. Med stor dygtighed har han ordnet selv de mest komplicerede opgaver.

HC er gift med Ulla og sammen har de 2 voksne døtre og 4 børnebørn.

HC og Søberggruppen takker af med en uformel afskedsreception fredag 8. februar fra kl. 13.00 på virksomhedens adresse Lysbjergvej 6, Hammelev, Vojens.

Pension: Hans Chr. Juhl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce