Diamantbryllup: Mary og Jens Peter Feddersen


Diamantbryllup: Mary og Jens Peter Feddersen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mary og Jens Peter Feddersen, Lille Roagervej 2 a, Roager har torsdag 25. oktober diamantbryllup.

Mary er født og opvokset på en gård, lidt uden for Roager mod Ribe. Jens Peter er født og opvokset på en gård i Vodder ved Frifelt.

De lærte hinanden at kende da de begge arbejdede på en gård i Øster Åbølling. De blev gift, da de begge var 21 år.

De købte en lille ejendom i Vodderbro, hvor Mary passede det derhjemme. I løbet af 5 år kom 3 piger og 1 dreng. Jens Peter kørte rundt med mælkeflasker til alle husstande i Frifelt.

Senere købte de en lidt større ejendom i Hølleskov ved Spandet, hvor de startede op med at have køer. I 1971 købte de Marys fødegård i Roager og de udvidede med flere køer.

De hjalp hinanden med at drive gården, Mary har altid været med i stalden for at malke køerne.

I 1992 flyttede de til Solvænget 6, da sønnen og svigerdatteren overtog gården. Jens Peter forsatte med at komme på gården for at hjælpe til, og Mary havde forskellige rengøringsarbejde.

I 2015 flyttede de 50 meter til Lille Roagervej 2a i en lejlighed. Jens Peter har tidligere været meget med til ringridning, og Mary har støttet op og har deltaget som tilskuer. De tager stadig begge til ringridning som tilskuer, da der er altid er mange mennesker at snakke med på ringriderpladsen. Sønnen og den ene svigersøn og nogle af børnebørnene har fået interessen for ringridning.

Mary vil gerne til banko og spiller også gerne kort. De følger med i sport, både håndbold og fodbold.

I deres hjem kommer der altid mange mennesker, unge som ældre, der er altid kaffe og kage til besøgende. De har nogle rigtige gode naboer, som de værdsætter meget.

Mary og Jens Peter har 4 børn, 13 børnebørn og 10 oldebørn nr. 11 er på vej. Festen bliver fejret i Roager Medborgerhus.

Diamantbryllup: Mary og Jens Peter Feddersen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce