Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

80 år: Erik Lynge


80 år: Erik Lynge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Erik Lynge, som i 1959 og 1960, spillede 23 førsteholds kampe for EfB, fylder lørdag den 5.august 80 år. Erik Lynge var en angriber med næse for mål og scorede bemærkelsesværdig nok hele 21 mål i de kun 23 kampe. Han debuterede den 20. september 1959 i Esbjerg i en kamp mod B. 1903 og fik syv kampe i 1959 og 13 i 1960 samt tre pokalkampe i de to nævnte sæsoner.

Han var på hold med spillere som Jens Peder Hansen, Jens Jørgen Hansen, John Madsen, Erik Terkelsen, Egon Jensen og Preben Jensen. Han nåede også kampe med hele tre målmænd, nemlig Gunnar Jacobsen, Erik Rasmussen og Erik Gårdhøje.

Erik Lynge er stadig aktiv som tennisspiller og spiller to gange om ugen, blandt andet sammen med den tidligere fodboldmålmand i Esbjerg KFUM, Albert Christiansen. I 1994 modtog Erik Lynge Esbjerg Tennis Klubs aktivitetspokal, som går til en person, som har ydet en ekstraordinær indsats for ETK.

I sit civile liv var Erik Lynge telefonmand hos TDC i 37 år. Han var først telefonmontør og i de sidste cirka otte år telefonformand.

Erik Lynge er gift med Karin Lynge, som tidligere var perforatrice på dagbladet Vestkysten. Parret bor på Astersvej 13 i Jerne og har to sønner, René og Glenn, som begge bor i Esbjerg.

Dagen fejres med den nærmeste familie.