Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

25 år i pibekraven ved Zions sogn

Arkivfoto

25 år i pibekraven ved Zions sogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: For første gang i Zions Kirkes godt 100 år, kan kirken danne rammen om et 25 års præstejubilæum. Jubilaren er Niels Jørgen Kobbersmed, der den 1. august 1992 tiltrådte som sognepræst.

Det var en stor præstefamilie, menighedsrådet i 1992 skulle byde velkommen og hjælpe til rette i præsteboligen i Stormgade. Med sig havde Niels Jørgen Kobbersmed nemlig både hustru og syv børn.

Den nye sognepræst kom fra et embede på Mors ved Redsted-Hvidbjerg sogne, og han har ligeledes trådt sin barnesko i det nordlige Jylland. Folkeskoleeksaminerne tog han i Hirtshals, studentereksamen blev taget på Hjørring Gymnasium og uddannelsen skete siden hen ved universitetet i Aarhus.

Som præst i Zions Kirke er Niels Jørgen Kobbersmed kendt som en både flittig og omfavnede præst, fortæller Ib Ansgar Jensen, som i 50 år har siddet i menighedsrådet.

- Han er faldet godt til i Zions Kirke, og er en meget vellidt præst. Han samler en flot kirkegang. Hovedskibet er ofte fyldt godt op, når han har gudstjeneste, siger Ib Ansgar Jensen.

Jubilæet bliver markeret med en reception søndag den 20. august i forlængelse af formiddagens gudstjeneste.