Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

25 års jubilæum: Torben Johansen

Torben Johansen har været ansat i Legoland i 25 år. /Privatfoto

25 års jubilæum: Torben Johansen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torben Johansen, Billund, har torsdag 2. marts 25-års jubilæum i Legoland Billund.

Torben blev ansat i 1992, hvor han siden har haft ansvaret for tømrer- og snedkerarbejdet i parken. Igennem 25 år er det blevet til mange store og små opgaver, hvor en af de mest legendariske er træhestene i indianerlejren i Legoredo Town.

Som tømrer i Legoland er to dage aldrig ens, og det er noget af det, Torben sætter stor pris på i sit arbejde. Man skal være omstillingsparat og hurtig, når der er brug for det, hvilket er med til at gøre arbejdet ekstra spændende.

Torben er glad for sit arbejde. Gode kollegaer og godt samarbejde har stor betydning for ham, og han glæder sig hver dag til at komme på arbejde.  Torben bor i Billund sammen med sin kone Karen Marie, og sammen har de to voksne børn. I sin fritid er han en energisk cyklist og flere gange om ugen træder han i pedalerne sammen med sin cykelklub. Derudover bliver fritiden bl.a. brugt på ture til København, hvor han og Karen Marie besøger deres børn og to børnebørn. 

Der holdes reception på dagen kl. 11 i Mindstorms 2+3 på Hotel Legoland.