Ali og Batul Aziz samt parrets fire børn har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark: De fire dansktalende børn tilbydes heller ikke skolegang, og kun med hjælp fra frivillige kræfter i Kolding, som har lagt hjem til, har familien fået tag over hovedet samt penge til dagen og vejen via forskellige frivillige bidrag, siden familien vendte tilbage til Danmark sidste år.

Sandhed eller løgn: Dramaet om den irakiske tolk

Sandhed eller løgn: Dramaet om den irakiske tolk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ali Aziz blev som irakisk tolk sammen med sin familie for 10 år siden evakueret til Danmark, fordi hans liv tilsyneladende var i fare. Siden har de danske myndigheder stillet store spørgsmålstegn ved hans historie. Nu risikerer familien at blive sendt tilbage til Irak, blandt andet fordi det ikke kan bevises, at Ali Aziz har fungeret som tolk for de danske styrker i sit hjemland. Læs den dramatiske gennemgang af den 10 år lange asylsag, hvor frivillige i Kolding og folketingspolitikere på landsplan er gået ind for at støtte familien i den dybt komplicerede sag:

Når Flygtningenævnet til sin tid træffer den endelige afgørelse om fremtiden for den irakiske tolk Ali Aziz, hans kone og fire børn fra Kolding, bliver det afslutningen på en dybt dramatisk og kompliceret asylsag, der har varet i over 10 år og strækker sig over mere end 600 sider.

Ender det med at familien endegyldigt får frataget sin opholdstilladelse, er Ali Aziz ikke i tvivl om, hvad der kommer til at ske:

- Hvis vi ikke får opholdstilladelse, så må vi rejse tilbage til Irak og blive dræbt, sagde han, da JydskeVestkysten for to måneder siden første gang fortalte om den irakiske tolk og familien.

Historien om Ali Aziz kom frem i kølvandet på en støttefest, som et netværk af frivillige i Kolding arrangerede for at skaffe penge til familien, der kun med danske ildsjæles hjælp har fået tag over hovedet samt penge til dagen og vejen, siden familien igen vendte tilbage til Danmark efter endnu et mislykket ophold i Irak for over et år siden i marts 2016.

Evakueret med 200 andre irakiske tolke
Ali Aziz og familien blev for over 10 år siden evakueret ud af Irak sammen med omkring 200 andre irakiske tolke og deres familier, fordi de danske myndigheder troede, at han havde arbejdet som tolk for de danske styrker i Basra-området i Irak.

Men den efterfølgende asylbehandling stillede så store spørgsmålstegn om, hvorvidt Ali Aziz faktisk havde udført tolkearbejde for militærpolitiet og soldaterne i Irak, at de danske myndigheder udelukkende gav familien opholdstilladelse i 2008 efter den samme beskyttelsesparagraf som de andre tolke, fordi myndighederne vurderede, at familiens liv kunne bringes i fare, fordi Ali Aziz nu var blevet stemplet som en irakisk tolk.

Efter en række år med bopæl i Kolding har familien forsøgt at vende tilbage til Irak i 2013 og 2015, men er begge gange vendt tilbage til Danmark, fordi Ali Aziz fortæller, at han under det første ophold blev kidnappet, og under det andet ophold brændte ukendte gerningsmænd familiens hus i Basra ned.

Har klaget til Flygtningenævnet
I 2016 vendte familien for sent tilbage til Danmark, så Ali Aziz, hans kone og parrets fire børn blev frataget deres opholdstilladelse. En afgørelse, som familien har klaget over til Flygtningenævnet, og efterfølgende er både frivillige kræfter i Kolding og folketingspolitikere på landsplan gået ind i sagen, fordi den danske stat for 10 år siden i 2007 garanterede de irakiske tolke opholdstilladelse på grund af det livsfarlige arbejde, de havde udført for de danske styrker i Irak.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er således blevet bombarderet med en række spørgsmål om det rimelige i, at Danmark nu vil udvise en irakisk tolk og hans familie, efter Danmark med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen i sin tid lovede at beskytte de tolke, som havde udført et livsfarligt stykke arbejde for de danske styrker i Irak.

JydskeVestkysten har på baggrund af en fuldmagt fra Ali Aziz fået fuld aktindsigt i dokumenterne i den 10 år lange asylsag. En aktindsigt, der fortæller, at myndighederne berettiget eller uberettiget mistænker Ali Aziz for at lyve omkring sin tolkestatus samt forholdene omkring kidnapningen i 2013 og husafbrændingen i 2015 i Irak.

JydskeVestkysten har også efterprøvet en del af det billedmateriale, der ifølge Ali Aziz beviser, at han har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak. Men trods kontakten til flere af de personer, der optræder på billederne, er det ikke lykkedes for JydskeVestkysten at få efterprøvet hans tolkestatus, lige som det danske forsvar heller ikke har kunnet dokumentere, at han har arbejdet som tolk for de danske styrker.

Det er på baggrund af dette dybt dramatiske og komplicerede forløb, at Flygtningenævnet om nogle måneder eller måske det kommende år endelig afgør, om den irakiske tolk, hans kone og fire børn skal forblive i Danmark eller tage hjem til Irak, hvor de mener, deres liv er i fare.

Her følger den detaljerede gennemgang af sagen, hvor det kan være meget svært at skelne sandhed, løgn og uvished fra hinanden:

Efter hjemkomsten til Kolding har Ali Aziz forgæves i over et år forsøgt at få dokumenteret, at han har arbejdet som irakisk tolk for de danske styrker. Men henvendelserne til det danske forsvar har også været forgæves.Forsvaret har nemlig ikke kunnet finde nye oplysninger, der kan støtte familiens historie.
Efter hjemkomsten til Kolding har Ali Aziz forgæves i over et år forsøgt at få dokumenteret, at han har arbejdet som irakisk tolk for de danske styrker. Men henvendelserne til det danske forsvar har også været forgæves.Forsvaret har nemlig ikke kunnet finde nye oplysninger, der kan støtte familiens historie.
Foto: André Thorup

Angrebet med håndgranaet i sit hjem

Ali Aziz landede sammen med sin kone og to børn i Københavns Lufthavn den 22. august 2007. Klokken 9.10 blev han afhørt af Rigspolitiets Udlændingeafdeling og bad om asyl.

Han forklarede blandt andet, at han fra 2003 til 2004 havde fungeret som tolk for det danske militær i Basra, og at han efterfølgende var blevet truet:

- Ansøgeren er på bopælen i slutningen af 2004 blevet truet skriftligt - truslen blev kastet ind på bopælen med en håndgranat, fortæller kriminalassistenten i sin afhøringsrapport.

Jeg frygtede, at min familie og jeg ville blive dræbt, hvorfor jeg søgte asyl i Danmark.

To dage senere, da familien er kommet til Sandholmlejren, uddybede Ali Aziz de problemer, han havde under sit arbejde som tolk:

- Konflikterne begyndte med, at man kastede en håndgranat på mit hjem, som forårsagede nogle skader, hvorefter jeg blev truet med trusselsbreve, som blev kastet mod mit hjem og uden for hjemmet. Jeg ved ikke noget om, hvilke parter der er indblandet i det. Efter den sidste trussel på livet blev jeg nødt til at forlade mit job som tolk for de danske styrker, idet jeg var bange for både min families og min skæbne, fortalte Ali Aziz den 24. august 2007 og tilføjede om baggrunden for at søge asyl:

- Jeg frygtede, at min familie og jeg ville blive dræbt, hvorfor jeg søgte asyl i Danmark.

Ingen kontrakter eller dokumenter
To måneder senere, den 25. oktober 2007, blev Ali Aziz derefter interviewet af en repræsentant fra Udlændingeservice for at få kortlagt sin asylansøgning.

Ali Aziz fremlagde et id-kort for tolke - et såkaldte "Interpreters ID-Card" - samt nogle fotos af ham selv sammen med nogle personer fra det danske militærpoliti, men derudover havde han ikke yderligere dokumenter. Han forklarede ligeledes, at han ikke havde fået udleveret nogen kontrakter eller anbefalinger fra hverken de danske eller britiske styrker.

- Ansøger oplyser, at han ikke fik andet udleveret end sit "Interpreters ID-Card", skriver repræsentanten fra Udlændingeservice i sit referat fra samtalen.

- Ansøger fortsatte sit arbejde som tolk uden yderligere ansættelsessamtale med de danske tropper. Han oplyser, at han blev præsenteret for de danske soldater, og at han herefter fortsatte sit arbejde som hidtil.

Soldater kan ikke bekræfte billederne
Selv om Ali Aziz ifølge referatet var på mange patruljer med det danske militærpoliti, kan han ikke huske navnene på andre end en enkelt.

- Han arbejdede mest sammen med Mr. HU (ansøger peger på billede af personen på billede 2b), skriver repræsentanten fra Udlændingeservice i sit referat.

Andre navne husker han ikke.

- Foreholdt ansøger, at det forekommer utroværdigt, at han ikke kan huske navnene på flere af de danske soldater, når han har arbejdet for dem dagligt i omkring seks måneder, svarer ansøger, at det er lang tid siden, og at der var mange forskellige soldater, lyder konklusionen i referatet.

Foreholdt ansøger, at vi har modtaget information om, at han tilsyneladende aldrig har arbejdet for de danske styrker i Irak, svarer ansøger, at det ikke passer.

JydskeVestkysten har den seneste måned opsporet og været i kontakt med flere personer i det daværende danske militærpoliti, som var udstationeret i Basra i denne periode. Men personerne fra det danske militærpoliti, der har krævet anonymitet, har ikke kunnet bekræfte, at der var en dansker i Basra-området, som blev kaldt Mr. Hu eller Hue.

Ligeledes kan de interviewede personer fra det danske militærpoliti heller ikke bekræfte, at de har arbejdet sammen med Ali Aziz, selv om de er blevet præsenteret for en række billeder, hvor de er fotograferet sammen med ham.

Ali Aziz fortæller, at han i begyndelsen af januar 2004 stoppede med at arbejde som tolk, efter hans hus blev angrebet med en håndgranat, og han modtog en dødstrussel.

- Adspurgt om ansøger berettede om denne episode til de danske soldater, svarer han benægtende, skriver repræsentanten fra Udlændingeservice i sit referat.

Udlændingestyrelsen mener heller ikke, at tolke-id-kortet er bevis for, at Ali Aziz har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak.
Udlændingestyrelsen mener heller ikke, at tolke-id-kortet er bevis for, at Ali Aziz har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak.
Foto: Privat

Modstridende forklaringer om dødstruslerne

Netop episoderne omkring dødstruslen og håndgranatangrebet skaber forskellige forklaringer fra Ali Aziz og hans kone, da de bliver interviewet hver for sig af Udlændingeservice den 25. oktober 2007:

- Foreholdt ansøger, at det forekommer besynderligt, at hans kone og han ikke husker meget ordinære og klare forhold omkring det angivelige bombeangreb og dødstruslerne, svarer ansøger, at hans ægtefælle er kvinde og ikke kan huske så meget af det, der er sket. Ansøger oplyser, at det er ham, som har oplevet truslerne og angrebet.

- Foreholdt ansøger, at vi har modtaget information om, at han tilsyneladende aldrig har arbejdet for de danske styrker i Irak, svarer ansøger, at det ikke passer. Ansøger fastholder, at han har arbejdet for det danske militærpoliti i Al-Qurnah fra maj 2003 til januar 2004.

Modstridende oplysninger om evakueringen
Over for JydskeVestkysten har Ali Aziz for to måneder siden forklaret, at han blev opsøgt af en repræsentant for de danske styrker i Basra-området i 2007 med beskeden om, at han sammen med sin familie havde mulighed for at blive evakueret på grund af de stigende trusler mod de irakiske tolke, der havde arbejdet for de danske styrker.

Dette står i kontrast til den forklaring, som hans kone afgav i et interview med en repræsentant fra Udlændingestyrelsen den 25. oktober 2007:

- Adspurgt hvordan ansøger blev underrettet om, at de danske myndigheder evakuerede folk, der havde arbejdet for Irak, oplyser ansøger, at det fremgik af et tv-program, og ansøgers ægtefælle tog derfor til en samtale, hvor han medbragte sine papirer. Adspurgt hvilke papirer, han tog med til samtalen, oplyser han, at han medbragte ID-kortet, der dokumenterer, at han er tolk, samt nogle billeder af ansøger og nogle danske soldater, skrives der i referatet, som afsluttes med følgende:

- Ansøger frygter at blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Irak, eftersom alle irakere efter evakueringen er klar over, at hendes ægtefælle har arbejdet for de danske soldater i Irak.

Forsvaret kan ikke identificere ham
Efter forklaringer fra ægteparret Ali og Batul Aziz til Udlændingeservice den 25. oktober 2007 inddrages Forsvarsministeriet også i asylbehandlingen for at få opklaret, om Ali Aziz som påstået var tolk for den danske styrker i Irak eller ej.

- Forsvarsministeriets svar vedrørende ansøgerens angivelige ansættelsesforhold ved bataljonen i Irak vil have væsentlig betydning for vores vurdering af ansøgernes asylsag, skriver den fuldmægtige og får svar 10 dage senere:

Det danske personel, som skulle have samarbejdet med vedkommende, kender således ikke personen. Hertil kommer, at personen heller ikke fremgår af forsvarets liste over lokalt ansat personel.

- For denne person har forsvaret oplyst, at det - på trods af forevisning af billede og interview af adskillige personer fra både den danske bataljon og det danske militærpolitidetachement fra den periode, hvor tolken skulle have arbejdet for forsvaret - ikke har været muligt at identificere den pågældende person, fortæller den fuldmægtige fra 1. kontor i Forsvarsministeriet og tilføjer i sin mail om Ali Aziz, der i Forsvaret optræder som løbenummer 111:

- Det danske personel, som skulle have samarbejdet med vedkommende, kender således ikke personen. Hertil kommer, at personen heller ikke fremgår af forsvarets liste over lokalt ansat personel. På den baggrund har forsvaret konkluderet, at der med en høj grad af sandsynlighed ikke har været tale om et ansættelsesforhold mellem løbenummer 111 og det danske forsvar i Irak, og Forsvarsministeriet kan således ikke bekræfte et sådant ansættelsesforhold, skriver den fuldmægtige i ministeriet.

Til Danmark på forkert grundlag
Efterfølgende beder den fuldmægtige i Udlændingeservices asylkontor Forsvarsministeriet om at præcisere sin tidligere udtalelse i forhold til en eventuel ansættelse som tolk hos de britiske styrker. Nu viser det sig, at Ali Aziz ifølge Forsvarsministeriet er kommet til Danmark på et fuldstændig forkert grundlag:

- Løbenummer 111 var en af de to personer, som kom til Danmark på et fejlagtigt grundlag, idet den pågældende blev godkendt af den danske styregruppe vedrørende de irakiske tolke på baggrund af en fejlagtig kobling mellem et billede og et navn på en af ansøgerne. Ved en efterfølgende gennemgang af sagerne kunne det derfor konstateres, at løbenummer 111 ikke var den person, som man i første omgang antog, han var, hvorfor han måtte anses for at være blevet godkendt på et forkert grundlag, hedder det opsigtsvækkende svar fra den fuldmægtige i Forsvarsministeriets 1. kontor i et svar den 5. marts 2008.

Efterfølgende opremses i svaret en række forklaringer på, hvorfor Ali Aziz ifølge Forsvarets undersøgelser ikke kan have udført tolkearbejde for de danske styrker i Irak, hvorefter det konkluderes:

- På den baggrund har Forsvaret bekræftet deres tidligere udmelding om, at der er en overvejende grad af sandsynlighed for, at løbenummer 111 ikke har været ansat af de danske styrker i Irak. Der kan således ikke på nogen måde dokumenteres at have været et sådant ansættelsesforhold, lige som der ikke er forhold, som peger på, at der skulle have været en anden type ansættelse af den pågældende person, skriver ministeriet og åbner så alligevel en lille kattelem i forhold til Ali Aziz:

Ansøger håber, at han vil kunne gengælde det, som Danmark har gjort for ham og hans familie ved at redde deres liv. Ansøger siger, at hvis hans liv i Irak ikke ville være i fare, ville han aldrig forlade sine gamle forældre og sin søster.

- Forsvarsministeriet kan ikke afvise, at løbenummer 111 kan have samarbejdet med danske styrker fra tid til anden ved løsning af konkrete opgaver, men det ses på det foreliggende grundlag i givet fald ikke at være sket som led i et egentligt ansættelsesforhold.

Overrasket over afhøringens resultat
På baggrund af de nye oplysninger fra ministeriet bliver både Batul og Ali Aziz indkaldt til nye interviews i deres asylsag den 28. april 2008, hvor de bliver konfronteret med oplysningerne om, at det danske forsvar ikke mener, at Ali Aziz har arbejdet som tolk for de danske styrker:

- Anmodet om sine kommentarer til Forsvarets udtalelser har ansøger oplyst, at han er meget overrasket over resultatet af afhøringen, skrives der i referatet, der efter endnu en detaljeret gennemgang af evakueringen fra Irak afsluttes således:

- Ansøger håber, at han vil kunne gengælde det, som Danmark har gjort for ham og hans familie ved at redde deres liv. Ansøger siger, at hvis hans liv i Irak ikke ville være i fare, ville han aldrig forlade sine gamle forældre og sin søster. Ansøger kan ikke forstå, hvorfor hans sag har taget sådan en drejning.

Fik alligevel opholdstilladelse
Knap to måneder senere - den 20. juni 2008 - får Ali Aziz dog alligevel meddelelsen om, at familien får opholdstilladelse i Danmark trods myndighedernes tvivl på, at han er tolk:

- Du har fået beskyttelsesstatus i Danmark som flygtning efter bestemmelsen i udlændingelovens paragraf 7, stk. 2, skriver Udlændingeservice i sin afgørelse, hvor Ali Aziz, hans kone og to børn får opholdstilladelse efter samme beskyttelsesparagraf som de andre irakiske tolke.

Nærmere begrundelse for, hvorfor familien får opholdstilladelse, fremgår ikke af afgørelsen fra den 20. juni 2008. Det viser den aktindsigt, som JydskeVestkysten har fra asylsagen. I et senere dokument fra Udlændingestyrelsen fra den 9. februar 2017, som er et samtalereferatet og partshøringen i forbindelse med den nye ansøgning om opholdstilladelse, fremgår det dog tydeligt, at myndighederne tilbage i 2008 gav familien opholdstilladelse, fordi Ali Aziz med evakueringen var blevet stemplet som - og kunne anses for at være en irakisk tolk, der havde arbejdet for de danske styrker:

- Det fremgår af asylsagen, at Udlændingestyrelsen ikke lagde hans forklaring om, at han har arbejdet for de danske styrker, til grund, men at han blev meddelt opholdstilladelse på baggrund af hans evakuering sammen med de irakiske tolke, idet vi fandt, at han ved en tilbagevenden til Irak ville kunne blive opfattet som havende været ansat hos de danske myndigheder, skriver Udlændingestyrelsen i partshøringen dateret den 9. februar i år.

Blev bortført og holdt fanget
Efter en række frustrerende ophold på danske asylcentre kom familien til Kolding, børnene lærte dansk og kom i skole, men Ali eller Batul Aziz kunne trods deres uddannelser som grafisk designer og apoteker ikke finde arbejde. Derfor besluttede de i 2013, at de ville forlade Kolding og i stedet forsøge at vende tilbage til Irak.

- Men jeg blev bortført, da jeg kom til Irak. De krævede at få 10.000 dollars af min far, hvis de skulle lade mig gå. Mens de holdt mig fanget, blev jeg slået og sparket, har Ali Aziz tidligere fortalt til JydskeVestkysten.

- Jeg fik arbejde ved et sikkerhedsfirma, hvor vi skulle lave sikkerhedsløsninger i Irak. Halvanden måned efter vi kom derned, blev vores hus brændt ned, så vi kunne ikke blive boende, har Ali Aziz fortalt, inden turen igen gik tilbage til Danmark med dramatiske konsekvenser.

Familien har også sendt dette billede til Udlændingestyrelsen for at dokumentere, at ukendte gerningsmænd brændte det lejede hus ned, som familien boede i ved det seneste ophold i Irak, hvorfra Ali Aziz, hans kone og fire børn vendte hjem til Kolding for over et år siden og mistede sin opholdstilladelse.
Familien har også sendt dette billede til Udlændingestyrelsen for at dokumentere, at ukendte gerningsmænd brændte det lejede hus ned, som familien boede i ved det seneste ophold i Irak, hvorfra Ali Aziz, hans kone og fire børn vendte hjem til Kolding for over et år siden og mistede sin opholdstilladelse.
Foto: Privat

Vendte hjem en måned for sent

Familien var sidste gang rejst tilbage til Irak den 17. august 2015 og vendte tilbage til Danmark den 20. marts 2016.

Du har oplyst, at opholdet i Irak varede længere tid end planlagt, fordi ukendte militser truede dig og kort tid efter satte ild til dit hus, og at du derfor havde mistet alt og ikke havde penge til at rejse tilbage til Danmark.

Dermed vendte familien over en måned for sent hjem og mistede opholdstilladelsen, da reglerne for repatrieringen i eksempelvis Irak fastslår, at familien skal vende tilbage i løbet af de første seks måneder, hvis familien fortryder sin beslutning om at vende tilbage.

11 dage senere - den 31. marts 2016 - forsøgte Ali Aziz at ansøge om at få lov til at beholde opholdstilladelsen:

- Du har oplyst, at opholdet i Irak varede længere tid end planlagt, fordi ukendte militser truede dig og kort tid efter satte ild til dit hus, og at du derfor havde mistet alt og ikke havde penge til at rejse tilbage til Danmark. Du har endvidere oplyst, at din ægtefælle fik en diskusprolaps i sin ryg og nakke og derfor ikke var rask nok til at rejse til Danmark, fortæller Udlændingestyrelsen i et referat over sagen, da styrelsen giver afslag på ansøgningen om opholdstilladelse den 5. april 2017.

For farligt at bo på et asylcenter
I hele perioden fra familiens tilbagevenden til Danmark den 20. marts 2016 har Ali Aziz, hans kone og fire børn ikke haft opholdstilladelse i Danmark - og burde derfor bo på et asylcenter, mens deres nye sag behandles. Men det gør familien ikke.

De fire dansktalende børn tilbydes heller ikke skolegang, og kun med hjælp fra frivillige kræfter i Kolding, som har lagt hjem til, har familien fået tag over hovedet samt penge til dagen og vejen via forskellige frivillige bidrag.

Senest blev der indsamlet en større sum penge til familien via en støttefest, der blev afviklet i Kolding den 31. august:

- Kommunen og Udlændingestyrelsen vil have, at vi skal bo på et asylcenter. Det, tror vi, er for farligt, fordi jeg har arbejdet som tolk. De sagde dog, at vi gerne måtte bo hos venner og lignende, men så ville vi fraskrive os retten til al støtte, fortalte Ali Aziz til JydskeVestkysten før støttefesten.

Ingen nye oplysninger fra Forsvaret
Efter hjemkomsten til Kolding har Ali Aziz forgæves i over et år forsøgt at få dokumenteret, at han har arbejdet som irakisk tolk for de danske styrker. Men henvendelserne til det danske forsvar har også været forgæves.

Forsvaret har nemlig ikke kunnet finde nye oplysninger, der kan støtte familiens historie:

- Den 2. marts 2017 blev vi kontaktet af Forsvarsministeriet, som oplyste, at de havde ledt i deres arkiver i to dage, og at de ikke kunne finde oplysninger om dig. Forsvarsministeriet oplyste endvidere, at de ville lede videre, men at de ikke forventede at finde noget, eftersom Forsvarsministeriet allerede under asylsagens behandling i 2007 havde oplyst, at du ikke fremgik af Forsvarets lister over lokalansat personale, og at det danske personel, som du skulle have arbejdet sammen med, ikke kendte dig, skriver Udlændingestyrelsen blandt andet i sit afslag på opholdstilladelse den 5. april 2017.

Ikke væsentlig tilknytning til Danmark
Den irakiske tolk og hans familie har nu anket Udlændingestyrelsens afgørelse til Flygtningenævnet, der er den sidste instans, der kan omgøre en udvisning.

I sit afslag om opholdstilladelsen fastslår Udlændingestyrelsen, at familien i strid med reglerne har opholdt sig i over seks måneder i Irak ved den seneste hjemrejse, og ej heller kan Ali Aziz og hans familie forvente en bedre behandling på grund af regeringens tidligere løfter om ophold til de irakiske tolke, da Udlændingestyrelsen ikke kan dokumentere, at han har arbejdet som irakisk tolk for de danske styrker:

- Det forhold, at du har oplyst, at du først troede, at din opholdstilladelse ville bortfalde, når du havde været udrejst af Danmark i over 6 måneder, og at I på grund af din ægtefælles sygdom ikke kunne forlade Irak tidligere end marts 2016, kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi har herved lagt vægt på, at I havde opgivet jeres bopæl i Danmark, og at I tog til Irak med den hensigt at bosætte jer permanent i Irak, skriver styrelsen og konkluderer:

Vi har endvidere lagt vægt på, at du og din familie i perioden august 2015 til marts 2016 har kunnet føre et almindeligt hverdagsliv i Irak, hvor din ægtefælle har gået til behandlinger for sin diskusprolaps på hospitalet, og du har været ude at søge arbejde.

- Herudover har vi vurderet, at du ikke har en sådan væsentlig tilknytning til Danmark, som kan indebære, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Det er indgået i vores vurdering, at du har opholdt dig i Danmark i sammenlagt cirka syv 7 år, at dine ældste børn har gået i skole i Danmark i cirka seks år sammenlagt, at du taler, læser og skriver dansk, og at du siden 2015 har lavet frivilligt arbejde for foreningen New Start og genbrugsforretningen Folkebiksen.

- Vi vurderer desuagtet, at du har bibeholdt din tilknytning til Irak, idet du har haft to længerevarende frivillige ophold i Irak i perioderne fra 15. maj 2013 til 23. juni 2014 og fra 17. august 2015 til 20. marts 2016. Vi har tillige lagt vægt på, at dine børn under jeres ophold i Irak har gået i skole, og at de derfor må formodes at kunne tale og forstå arabisk, skriver styrelsen.

To rejser til Irak er afgørende
Udlændingestyrelsen vurderer i deres begrundelse for bortfaldet, at familien havde til hensigt at bosætte sig permanent i Irak, og i den forbindelse forklarede Kolding Kommune, at de rejste til Irak for at bosætte sig der. Det fremgår af det brev, hvor Ali Aziz bliver meddelt, at hans opholdstilladelse er bortfaldet.

- Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du og din ægtefælle ifølge dine egne oplysninger havde til hensigt at bosætte jer permanent i Irak, vi har endvidere lagt vægt på, at du har oplyst, at du var bekendt med, at din opholdstilladelse ville bortfalde, såfremt du bosatte dig i Irak, men at I valgte at tage derned alligevel, skriver den fuldmægtige i Udlændingestyrelsen.

Derudover har Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at familien to gange er udrejst til Irak i længerevarende ophold.

- Vi har endvidere lagt vægt på, at du og din familie i perioden august 2015 til marts 2016 har kunnet føre et almindeligt hverdagsliv i Irak, hvor din ægtefælle har gået til behandlinger for sin diskusprolaps på hospitalet, og du har været ude at søge arbejde. Vi har tillige lagt vægt på, at dine børn har gået i skole i Irak, og at de derfor må formodes at kunne tale og forstå arabisk.

Ali og Batul Aziz er ikke parrets rigtige navne. JydskeVestkysten har på opfordring fra familien efterfulgt ønsket om anonymitet, da familien frygter for repressalier mod deres familier i Irak, hvis deres identitet kommer frem. JydskeVestkysten er bekendt med deres rigtige identitet.

Forsvaret har til Udlændingestyrelsen oplyst, at de ikke kan finde oplysninger om den irakiske tolk. Han er selv i besiddelse af et omfattende billedmateriale og id-kort, der viser, at han har arbejdet for de danske styrker i Irak. Her er han fotograferet sammen med det danske militærpoliti ved en vejspærring i Basra-området. Det er den irakiske tolk til venstre på billedet. JydskeVestkysten har været i kontakt med flere af de danske soldater, der er afbilledet på de forskellige fotos, og de kan ikke verificere, at de har arbejdet sammen med ham.
Forsvaret har til Udlændingestyrelsen oplyst, at de ikke kan finde oplysninger om den irakiske tolk. Han er selv i besiddelse af et omfattende billedmateriale og id-kort, der viser, at han har arbejdet for de danske styrker i Irak. Her er han fotograferet sammen med det danske militærpoliti ved en vejspærring i Basra-området. Det er den irakiske tolk til venstre på billedet. JydskeVestkysten har været i kontakt med flere af de danske soldater, der er afbilledet på de forskellige fotos, og de kan ikke verificere, at de har arbejdet sammen med ham.
Foto: Privat
Ali Aziz har også som dokumentation sendt dette billede til Udlændingestyrelsen for at illustrere, at han blev bortført og slået, da familien vendte tilbage til Irak første gang i 2013.
Ali Aziz har også som dokumentation sendt dette billede til Udlændingestyrelsen for at illustrere, at han blev bortført og slået, da familien vendte tilbage til Irak første gang i 2013.
Foto: Privat
I hele perioden fra familiens tilbagevenden til Danmark den 20. marts 2016 har Ali Aziz, hans kone og fire børn ikke haft opholdstilladelse i Danmark - og burde derfor bo på et asylcenter, mens deres nye sag behandles. Men det gør familien ikke.
De fire dansktalende børn tilbydes heller ikke skolegang, og kun med hjælp fra frivillige kræfter i Kolding, som har lagt hjem til, har familien fået tag over hovedet samt penge til dagen og vejen via forskellige frivillige bidrag.
Senest blev der indsamlet en større sum penge til familien via en støttefest, der blev afviklet i Kolding den 31. august:
- Kommunen og Udlændingestyrelsen vil have, at vi skal bo på et asylcenter. Det, tror vi, er for farligt, fordi jeg har arbejdet som tolk. De sagde dog, at vi gerne måtte bo hos venner og lignende, men så ville vi fraskrive os retten til al støtte, fortalte Ali Aziz til JydskeVestkysten før støttefesten.
I hele perioden fra familiens tilbagevenden til Danmark den 20. marts 2016 har Ali Aziz, hans kone og fire børn ikke haft opholdstilladelse i Danmark - og burde derfor bo på et asylcenter, mens deres nye sag behandles. Men det gør familien ikke. De fire dansktalende børn tilbydes heller ikke skolegang, og kun med hjælp fra frivillige kræfter i Kolding, som har lagt hjem til, har familien fået tag over hovedet samt penge til dagen og vejen via forskellige frivillige bidrag. Senest blev der indsamlet en større sum penge til familien via en støttefest, der blev afviklet i Kolding den 31. august: - Kommunen og Udlændingestyrelsen vil have, at vi skal bo på et asylcenter. Det, tror vi, er for farligt, fordi jeg har arbejdet som tolk. De sagde dog, at vi gerne måtte bo hos venner og lignende, men så ville vi fraskrive os retten til al støtte, fortalte Ali Aziz til JydskeVestkysten før støttefesten.
Foto: André Thorup

Sandhed eller løgn: Dramaet om den irakiske tolk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I juni 2007 lavede den daværende VK-regering med statsminister Anders Fogn Rasmussen (V) i spidsen en aftale med Dansk Folkeparti om de irakiske tolke.
Her blev de tolke, der havde arbejdet for de danske styrker i Irak, lovet indrejsetilladelse i Danmark med henbilk på varig opholdstilladelse.
I årene 2007 og 2008 blev omkring 200 irakiske tolke og deres familier evakueret til Danmark.
Regeringen besluttede at evakuere tolkene efter, at mindst en tolk, der arbejdede for de danske styrker, blev dræbt.
Annonce
Annonce