SIF Ansager overvintrer over nedrykningsstregen

SIF Ansager sluttede efteråret flot af med to sejre i tre kampe og ligger derfor over stregen, når sæsonen starter igen i januar. Arkivfoto: Christer Holte

SIF Ansager overvintrer over nedrykningsstregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med to sejre i de sidste tre kampe i efterårssæsonen, er SIF Ansager kravlet væk fra bundplaceringen i 2. division.

Håndboldkvinderne fra SIF Ansager er halvvejs igennem sæsonen efter et svært efterår. Holdet går dog til vinterpause med en god fornemmelse. Det lykkedes nemlig at vinde to af de sidste tre kampe, hvilket gør, at SIF Ansager ikke ligger sidst, når sæsonen starter igen.

Holdets cheftræner, Jens Ole Matthiesen, ser tilbage på en halvsæson fyldt med udfordringer. - Vi fik en svær start med karantæner og skader til flere nøglespillere. Det var med til at starte en dårlig stime, hvor vi havde alle marginaler imod os og selvtilliden var i bund, siger Jens Ole Matthiesen. Nu har SIF Ansager formået at vende bøtten. Sejrene over TPI-Odense i forrige weekend og Team Esbjerg HK tirsdag aften har givet holdet point på kontoen og sendt dem opad i tabellen. Det er derfor også en glad cheftræner, der kan gå til vinterpause med ro i sindet. - Jeg er godt tilfreds med vores halvsæson, specielt efter den gode afslutning. Der er flere spillere klar efter skade, og jeg føler, at vi er på vej tilbage til vores topniveau. Vi har ikke langt op til midten nu, hvilket er et godt udgangspunkt, når sæsonen starter igen i januar, siger Jens Ole Matthiesen.

Norsk modstander

Selvom rækken er gået på vinterpause, skal SIF Ansager i kamp igen lørdag klokken 17. Klubben har nemlig arrangeret en træningskamp i Skovlund Ansager Hallen imod Oppsal IF fra den norske 2. division, der er på træningslejr i Esbjerg.- Det er fedt at få lov til at spille imod et hold fra et andet land. Samtidig er det god kamptræning for os, da jeg regner med, at de er på samme niveau som os. Vi vil gerne have arrangeret to eller tre træningskampe mere, for at holde dampen oppe indtil efter jul, siger Jens Ole Matthiesen.

SIF Ansager overvintrer over nedrykningsstregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce