SIF Ansager møder Vejle på hjemmebane i vigtig kamp

SIF Ansager skal helst vinde i søndagens hjemmekamp mod Vejle, der kan blive afgørende for resten af sæsonen. Arkivfoto: Jørn Deleuran

SIF Ansager møder Vejle på hjemmebane i vigtig kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter et nederlag til Team Esbjerg HK 2 er der nu pres på SIF Ansagers håndboldkvinder i 2. division. En sejr i weekendens kamp mod Vejle HK kan sende dem op i tabellen.

Tre hold med seks point er realiteten i bunden af håndboldkvindernes 2. division. Et af de hold er SIF Ansager, der mandag tabte til bundproppen, Team Esbjerg HK 2. Der er derfor pres på SIF Ansager i holdets kamp søndag mod Vejle HK. Cheftræner, Jens Ole Matthiesen er bevidst om kampens betydning. - Vi kan overhale Vejle i tabellen og lægge lidt afstand til bunden igen, hvilket gør kampen rigtig vigtig. Det er samtidig utrolig vigtigt for os at komme tilbage på ret kurs, efter en dårlig præstation mod Esbjerg, siger Jens Ole Matthiesen.

Godt forberedt

Vejle ligger blot to point foran SIF Ansager i tabellen, så det er to jævnbyrdige hold, der støder sammen. Sidste gang de to hold mødte hinanden endte det med en sejr til Vejle på 18-15. SIF Ansagers cheftræner føler sig bedre forberedt denne gang. - Der er ikke noget ved Vejle, som kan overraske os. Vi kender dem godt nu og har en del data på dem, så vi er rigtig godt forberedt. Vi skal lægge et hårdt pres på dem og løbe dem ud af banen, siger Jens Ole Matthiesen.

Kampen fløjtes i gang søndag klokken 16:00 i Skovlund/Ansagerhallen.

SIF Ansager møder Vejle på hjemmebane i vigtig kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce