SIF Ansager jagter point i vigtig bundgyser

Cheftræner for SIF Ansager, Jens Ole Matthiesen, vil se kampgejst fra sit hold i søndagens vigtige kamp i Odense mod TPI. Arkivfoto

SIF Ansager jagter point i vigtig bundgyser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi kan meget mere, end vores hidtidige resultater indikerer - det skal vi ud og vise, siger SIF Ansagers cheftræner, Jens Ole Matthiesen.

Ansager: Seks kampe uden point er den hårde realitet for SIF Ansagers kvinder i 2. division. Nu skal de på udebane møde TPI-Odense, der kun har to point. Cheftræner Jens Ole Matthiesen ser frem til en lige kamp.

- Vi går friske til kampen på søndag mod TPI-Odense, hvor vi skal vise masser af kampgejst. Vi kan meget mere, end vores hidtidige resultater indikerer - det skal vi ud og vise. Samtidig skal vi ud og prøve et nyt forsvar af, siger SIF Ansagers cheftræner, Jens Ole Matthiesen.

Tal siger ikke alt

Man plejer at sige, at tabellen aldrig lyver, men efter seks kampe og nul point til SIF Ansager i 2. division, føler cheftræneren, at den i hvert fald ikke fortæller hele sandheden.

- Vi har været enormt uheldige med skader til nøglespillere og samtidig haft de afgørende marginaler imod os. Derfor er jeg også overbevist om, at vi er meget bedre, end hvor vi ligger, siger Jens Ole Matthiesen.

På trods af den hårde modgang, ser han stadig på fremtiden med optimisme.

- Det her er en periode, hvor vi skal stå sammen og kæmpe for at komme ovenpå igen. Jeg tror på, at otte point er nok til at overleve, og turneringsstrukturen flasker sig bedre for os i anden halvdel af sæsonen, siger Jens Ole Matthiesen.

SIF Ansager jagter point i vigtig bundgyser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce