SIF Ansager brændte et hav af chancer


SIF Ansager brændte et hav af chancer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndbold: 3. division damer: Brædstrup-SIF Ansager: 21-21 (7-12).

- Vi brænder simpelthen så mange oplagte chancer, at det er helt utroligt, og det gjorde, at hjemmeholdet, der spillede klogt, kunne følge med os, sagde SIF Ansagers træner, Jens Ole Mathiesen, efter hans hold havde spillet uafgjort 21-21 mod Brædstrup.

Gæsterne havde godt styr på løjerne i første halvleg, og trods mange brændte friløbere kunne de gå til pausen med en solid føring på 7-12. Efter pausen fortsatte udeholdet med at producere oplagte muligheder, men mange af dem blev stadig misbrugt. Fem minutter før tid førte SIF Ansager dog stadig med tre mål, men hjemmeholdet gav ikke op, og i de sidste minutter af kampen lykkedes det altså Brædstrup at indhente topholdets føring.

- Det er naturligvis ærgeligt, at vi kun får et point, men det ene point betyder dog, at vi rykker op på andenpladsen i rækken, siger Jens Ole Mathiesen.

Næste kamp for SIF Ansager er først søndag den 5. marts på udebane mod Struer-Resen, der ligger placeret som nummer fem i rækken.

SIF Ansager brændte et hav af chancer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce