Mountainbike på asfalt: Gratis begynderkursus er populært

Erik Hinrichsen, forrest i blåt, træner at cykle i grundpositionen. Foto: Chresten Bergh

Mountainbike på asfalt: Gratis begynderkursus er populært

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varde Cykelklub tilbyder et forløb på lidt over to måneder, hvor begyndere på mountainbike kan lære det elementære. Der er cirka 20-25 deltagere per gang.

Varde/Tistrup: Erik Hinrichsen, Tistrup, har mest cyklet på racer. For to år siden fik hans kæreste, Tina Vester, en mountainbikecykel, og hun overtalte ham til også at købe en, så de havde en fælles interesse. Men en af de første ture gik ikke så godt.

- Jeg væltede efter 20 sekunder, siger han.

- Jeg trænger til noget basic learning.

Så nu er han og Tina Vester her i militærskoven, hvor Varde Cykelklub tilbyder gratis begyndertræning. I et forløb på lidt over to måneder vil klubbens fire trænere på C-holdet lære begynderne alt det basale.

Ifølge en af trænerne, Henrik Slessing, har der været cirka 20-25 til de enkelte træninger.

Mountainbike
En mountainbike - ofte forkortet MTB - er en cykel, der kan bruges på bakkede baner i eksempelvis skove.Varde Cykelklub har både en mountainbike-afdelingen og en afdeling for landevejscykling.

På begynderholdet har også cyklister fra eksempelvis Vejen og Gørding fået lov til at være med, selvom de næppe bliver faste cyklister i Varde Cykelklub. Det fortæller Allan Jørgensen, der er en af trænerne.
Tina Vester fik først en mountainbike. Nu er hun ved at lære det basale. Foto: Chresten Bergh
Tina Vester fik først en mountainbike. Nu er hun ved at lære det basale. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Træning på asfalt

Dagens træning begynder på et bredt asfaltstykke i militærskoven. Dagens lektioner handler om grundposition og balance. Det sidste bliver blandt andet trænet ved et meget kort løb, hvor det gælder om at komme sidst. Pointen er, at det er sværere at holde balancen, jo langsommere man kører, men det er nødvendigt at kunne, for hvis køreren foran bremser, så er det nødvendigt at kunne cykle langsomt og blive på cyklen.

Der er også øvelser, hvor en holder cyklen, mens den anden skal stå i det, der hedder grundpositionen på cyklen. Imens går trænerne rundt og ser, om de står rigtigt. Det er nemlig vigtigt at kunne.

- Det er udgangspunktet for alt det, vi skal i fremtiden, siger Henrik Slessing til deltagerne.

Sådan nogle teknikker kræver noget træning som begynder, og det har været problemet. Begynderne har før trænet på Varde Cykelklubs C-hold, og her går det simpelthen for stærkt for en begynder. Derfor fik trænerne ideen til begynderkurset.

Henrik Slessing fortæller, at begynderholdet måske efterfølgende kan blive til et nyt D-hold, som klubben så må finde trænere til. Men det kan også være, at deltagerne synes, kurset har været nok. I så fald har kurset alligevel bidraget til, at flere bruger mountainbikecyklen, mener Henrik Slessing.

Det er ikke helt nemt at cykle langsomt. Foto: Chresten Bergh
Det er ikke helt nemt at cykle langsomt. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Begyndte på Facebook

For at finde deltagerne valgte Varde Cykelklub at lave en gruppe på Facebook for begyndere. Da vejret blev til det, satte trænerne forløbet i gang med et opslag i gruppen.

Det er også på Facebook, at Tina Vester og Erik Hinrichsen så, at der var mulighed for at få begyndertræning. Erik Hinrichsen oplever, at det er et tiltrængt tilbud.

- Det er på tide at lave sådan et hold, for der er mange med, siger han.

Så er starten gået. Hvem kommer sidst? Foto: Chresten Bergh
Så er starten gået. Hvem kommer sidst? Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Henrik Slessing instruerer begynderne. Foto: Chresten Bergh
Henrik Slessing instruerer begynderne. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Allan Jørgensen, på cyklen, og Henrik Slessing, der holder cyklen, er to af instruktørerne på holdet. De træner C-holdet til dagligt. Foto: Chresten Bergh
Allan Jørgensen, på cyklen, og Henrik Slessing, der holder cyklen, er to af instruktørerne på holdet. De træner C-holdet til dagligt. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Begyndertræningen er gratis for de, der har valgt at deltage. Foto: Chresten Bergh
Begyndertræningen er gratis for de, der har valgt at deltage. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Varde Cykelklub startede i begyndelsen af april et nyt MTB-hold op for begyndere. Foto: Chresten Bergh
Varde Cykelklub startede i begyndelsen af april et nyt MTB-hold op for begyndere. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Erik Hinrichsen træner at cykle i grundpositionen. Foto: Chresten Bergh

Annonce
Annonce