Bridgeklubben lægger bord til mesterskaber

Varde Bridgeklub holder lørdag den 25. august distriktsmesterskaber i bridge for hold. Det sker fra 9.30 til 17.30. Arkivfoto: John Randeris

Bridgeklubben lægger bord til mesterskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varde: Lørdag den 25. august er Varde Bridgeklub vært for distriktsmesterskaberne i bridge for hold. Otte hold, som hver består af to par, har kvalificeret sig til mesterskaberne, hvoraf de to hold repræsenterer Varde Bridgeklub.

Det er A-holdet ved Erik fjord/Børge Larsen og Per Falk Thomsen/Claus Bødskov og B-holdet ved Ellen Ejlskov Jensen/Knud Erik Jensen og Birthe Kjær Larsen/Thomas Rønne.

Vinderen går videre til danmarksmesterskabet, hvor distriktsvinderne mødes.

Kampagneleder Niels Kristian Hindsig fra Varde Bridgeklub fortæller, at holdene spiller alle mod alle.

- De får nok at se til, da det er de absolut stærkeste spillere i vores del af landet, siger Niels Kristian Hindsig.

Og skulle man have lyst til at kigge forbi, så er man mere end velkommen i bridgeklubben på Dalgasvej 4 i Varde.

- På dagen vil der være mulighed for at ugle, som det hedder i bridgesproget. Det vil sige at kigge på, mens der spilles. Der vil selvfølgelig være mulighed for at følge midtvejsstillinger, siger Niels Kristian Hindsig.

For at holde tiden er der afsat syv minutter per spil. En runde tager derfor cirka en time.

Bridgeklubben lægger bord til mesterskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce