Begge Oksbøls Counter-Strike-hold skal til DM: I aften spiller de finale mod hinanden

David "yungdad" Berg spiller på Riptides I, der vandt gruppespillene 16-5, 16-4 og 16-2. Foto: Chresten Bergh

Begge Oksbøls Counter-Strike-hold skal til DM: I aften spiller de finale mod hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oksbøls hold er blandt Danmarks bedste i Counter-Strike for amatører. Det blev slået fast til DGI's landsmesterskab i esport. Begge Riptides-hold har kvalificeret sig til DM.

Oksbøl/Esbjerg: Zaykiee skyder fire terrorister. Jublen er stor blandt publikum, og de to kommentatorer, der sidder midt på scenen her i Musikhusets store sal, er også imponerede.

Morten "zaykiee" Brook Pedersen er en af spillerne på BES Riptides I. Det er Oksbøls esport-hold. Holdet spiller skydespillet Counter-Strike, og her er vi i en verden, hvor publikum oftere kender spillernes gamer-navn end deres almindelige borgerlige navn.

Zaykiee og de fire andre spillere på holdet kigger stift mod deres skærme, men hvis de kigger lidt til siden, så ser de en hel sal med et publikum, der hepper, pifter og råber "yeah", når det går deres hold godt. På den anden side af scenen sidder SGI eSport Alpha, der er ungt hold med spillere mellem 15 og 17 år.

Kampen er i gang. Riptides fører 3-1. Vinderen kommer i finalen og har muligheden for at blive kåret som det bedste danske DGI-hold. Samtidig giver en finaleplads også en plads i danmarksmesterskabet, hvor de bedste hold fra de seks amatørligaer mødes. Ifølge kommentatorerne har DGI-holdene den bedste mulighed for at vinde danmarksmesterskabet, fordi det er her, niveauet er højst.

Counter-Strike som esport
Counter-Strike er et skydespil med to hold. Det ene hold er terrorister, som skal plante en bombe, og det andet hold er counter-terrorister, der skal forhindre, at bomben bliver plantet og springer.Når Counter-Strike bliver spillet som en sport, så er rammerne for spillet mere i system. Det er ligesom, at hvis man spiller fodbold i en turnering, så er der klare regler for banens størrelse, hvornår der er offside og så videre.

I semifinalerne til landsmesterskaberne skal holdene spille bedst ud af tre. Et hold skal vinde over det andet i to spil for at komme i finalen.
Forrest ses Morten
Forrest ses Morten "zaykiee" Brook Pedersen, en af spillerne på BES Riptides I. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

To hold i finalen

Efter semifinalerne står det klart, at både Riptides I og Riptides II, bliver blandt favoritterne til DM. Begge Oksbøl-hold er med til dette landsmesterskab i Musikhuset. Begge kommer i semifinalen. Og begge får de finalepladser, der giver adgang til DM.

Men tidligere på eftermiddagen var det ved at gå galt. Den sidste kamp i gruppespillet kunne ende på en måde, så det blev de to Riptides-hold, der ville møde hinanden i semifinalen. Det ville betyde, at kun én fik chancen for en finaleplads.

- Det er lige til at få dårlige nerver af, siger Martin Kjeller Petersen, der er formand for BES Riptides, mens han venter på afgørelsen.

Det falder dog ud, som Oksbøl-mandskabet ønsker det.

Christian
Christian "Lauzi" Laulund spiller på Riptides I. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

En surrealistisk oplevelse

Kjeldsen, som er Frederik Kjeldsen gamernavn, er holdleder for Riptides II, mens Glenn "Lange" Conradsen er træner for Riptides I. De fortæller, at deres hold aldrig har mødt hinanden, så faktisk ved de ikke, hvem der vil vinde, når de to hold møder hinanden i finalen.

- Men jeg tror, det er det her hold, der tager det hele, siger Lange om sit eget hold.

Ved en af computerne på scenen sidder Kristian "GaaS" Gaasedal, der er holdleder for Riptides I.

- Det er vildt surrealistisk, siger han om at sidde på den store scene.

Mads
Mads "Sibber" Sibbersen spiller på Riptides II. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Slår begge ud

Bag scenen er Mads "Sibber" Sibbersen og Martin "HykZ" Hygum Andersen spændte på deres kommende semifinale. Det er her bag scenen, at de skal spille deres kampe, for tidsplanen er skredet, så der er ikke tid til to semifinaler efter hinanden på den store scene. Optimismen er stor.

- Nu regner vi med at slå begge Esbjerg-hold ud, siger Sibber.

Han fik ret. Den ellers meget nye esport-forening fra Oksbøl skal ikke bare til DM. Den skal til danmarksmesterskaberne med to hold.

Al opmærksomhed er mod skærmen og på kommunikationen med de andre gennem headsettet, når en kamp er i gang. Foto: Chresten Bergh
Al opmærksomhed er mod skærmen og på kommunikationen med de andre gennem headsettet, når en kamp er i gang. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Fra landsmesterskaberne i esport i Musikhuset i Esbjerg. Foto: Chresten Bergh
Fra landsmesterskaberne i esport i Musikhuset i Esbjerg. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Begge Oksbøls Counter-Strike-hold skal til DM: I aften spiller de finale mod hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce