TM Tønder måtte indkassere sit andet nederlag

TM Tønder var langt fra flyvende i lørdagens udekamp mod HØJ Elite. Holdet måtte indkassere sit andet nederlag i sæsonen.Arkivfoto: Flemming Andersen

TM Tønder måtte indkassere sit andet nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gik ikke helt efter planen i lørdagens udekamp for TM Tønders håndboldherrer. De tabte for anden gang i sæsonen. Denne gang 36-34 mod HØJ Elite. Tønder-holdet er nu på andenpladsen, to point efter topholdet fra Fredericia.

Tønder: Måske er vi allerede blevet for godt vant. Vi har vænnet os til, at byens håndboldherrer hiver sejr efter sejr hjem i 1. division. Men for et par uger siden gik det galt i holdets tiende turneringskamp, hvor Team Sydhavsøerne halede en sejr hjem i Tønder.

Og bedre blev det ikke i lørdagens udekamp mod HØJ Elite, der inden kampen indtog en blød ottendeplads i 1.division. Her indkasserede TM Tønder et nederlag på 36-34.

TM Tønder tabte således for anden kamp i træk, og må nu tage til takke med en andenplads i 1. division, to point efter førerholdet fra Fredericia, der dog har spillet én kamp mere end TM Tønder.

Det er ikke nogen katastrofe, men vi skal da hjem og arbejde benhårdt.
Torben Sørensen, træner TM Tønder Håndbold
HØJ Elite mod TM Tønder
Håndbold 1. division herrer: HØJ Elite mod TM Tønder.Resultat: 36-34 (16-15)

Topscorere TM Tønder: Emil Bergholdt (7), Lasse Nikolajsen (7).

Næste kamp: TM Tønder spiller søndag den 9. december kl. 15 mod HC Odense i Tønder hal 2.

To skridt bagefter

Det var en tydelig skuffet træner Torben Sørensen, der efter kampen kunne evaluere.

- Vi gør det svært for os selv. 34 mål burde være nok til at vinde en kamp, men vi er inde i en periode, hvor vi ikke rammer forsvarsspillet, og vores målmænd får ikke fat, konstaterer Torben Sørensen.

I hele første halvleg så det ellers godt ud for TM Tønder, der førte stort set gennem hele halvlegen. Alligevel lykkedes det for HØJ Elite at komme godt igen, og de kunne gå til pause med en føring på 16-15.

- De går over i noget syv mod seks spil, og det knækker os på en eller anden måde. Og så de spiller en god kamp, så stor cadeau til dem, lyder det videre fra Torben Sørensen.

Gennem hele anden halvleg halser TM Tønder bagud, og får aldrig rigtig fat i kampen igen.

Torben Sørensen er dog fortsat fortrøstningsfuld på holdets vegne.

- Det er ikke nogen katastrofe, men vi skal da hjem og arbejde benhårdt. Og så skal vi kigge lidt indad, konstaterer Torben Sørensen.

TM Tønder måtte indkassere sit andet nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce