Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sydvest skal levere


Sydvest skal levere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TØNDER: FC Sydvest 05 Tønder gæster skærtorsdag Jammerbugt, hvor mandskabet ifølge Sydvest-træner Carsten Jørgensen skal ramme et højt niveau, hvis det skal blive til point. 

- Jammerbugt er et godt hold, som ikke har fået lige så mange point som os, men spillemæssigt er de kommet godt fra land, siger Carsten Jørgensen om modstanderne.  

Carsten Jørgensen har forberedt Sydvest-mandskabet på en meget boldorienteret modstander. 

- Jammerbugt vil meget gerne være på bolden og kontrollere kampen, siger Carsten Jørgensen. 

FC Sydvest vil derfor forsøge, at få gang i omstillingsspillet, med Mads Isaksen som nøglen.  

- Vi skal forsøge, at få sat Mads i nogle tidlige løbe-dueller med Jammerbugts-forsvarskæde, lyder det fra Carsten Jørgensen.  

Hvis FC Sydvest skal have point i udekampen mod Jammerbugt skal det, ifølge Carsten Jørgensen, være en kamp, hvor holdet skal stå defensivt stærkt og være kniv skarpe i omstillingsmulighederne.