Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sydvest forkælede hjemmepublikummet

FC Sydvest besejrede BK Frem med 2-0 på hjemmebane. (arkiv foto)

Sydvest forkælede hjemmepublikummet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest 05 Tønder leverede en fremragende præstation, da de lørdag besejrede BK Frem på hjemmebane. Sydvest-træner Carsten Jørgensen vurderede det, til at være den måske bedste kamp i sin tid som træner.

Fodbold, 2.division, kvalifikationsspil, herrer: FC Sydvest 05 Tønder - BK Frem 2-0 (0-0)

TØNDER: FC Sydvest leverede en fremragende hold indsats og nedkæmpede puljens anden plads fra BK Frem med 2-0 på BankParken Tønder. Specielt Carsten Jørgensen var en glad mand efter kampen.

- Det var en fremragende kamp, hvor jeg synes vi var bedre end Frem på flere parametre.

- Ja, jeg vil måske sige, at det er den bedste kamp vi har spillet i min tid, sagde Carsten Jørgensen efter kampen.

 

FC Sydvest 05 Tønder - BK Frem
Fodbold, 2.division, kvalifikationsspil, herrer: FC Sydvest 05 Tønder - BK Frem 2-0 (0-0)Målscorer Sydvest: Jonas Gejel Hansen (70), Christian Degn (76)

Kampen

Kampen mellem Sydvest og Frem blev en kamp, som Carsten Jørgensen inden havde spået. Et Frem-mandskab som gerne ville være bolddominerende og et hjemmehold, som forsøgte med skarpt omstillingsspil.

For at minimere Frems dominans forsøgte FC Sydvest med et meget aggressivt presspil, som ødelagde gæsternes taktik.

- Frem er gode når de får tid og plads til deres boldbesiddende-spil. Derfor var det en del af planen, at vi skulle presse dem hele tiden. For det er svært at bevare fokus, når der kommer 11 sønderjyder løbende imod en, sagde Carsten Jørgensen.

Udover et flot presspil, så diskede Sydvest-spillerne op med flere lækre detaljer, hvilket ifølge Carsten Jørgensen skyldes, at spillerne har fundet trygheden.

- Det er klart, at der bliver plads til flere detaljer, når spillerne har fundet trygheden i basis.

Til sidst bød kampen også på et mål fra forsvars-spilleren Christian Degn, hvilket var Christian Degns første mål i tre sæsoner.

- Det var mit første mål i tre sæsoner, hvilket betyder at jeg ikke længere kan blive mobbet på grund af min måltørke, sagde Christian Degn.

 

 

Fest og farver

Det var ikke kun på Tønder Gymnasium der var fest og farver lørdag eftermiddag, også på BankParken Tønder var der gang i den, da BK Frem havde ca. 15 supporters med, som allerede inden kampen hoppede og dansede. Dette var med til at skabe en flot kulisse omkring lørdagens fodboldkamp.