Stort overskud fra ekstremløb kommer mange til gode

Repræsentanter fra de mange foreninger, der deler overskuddet, mødte op til den officielle overrækkelse i Agerskov tirsdag eftermiddag. Foto: Niklas Majgaard

Stort overskud fra ekstremløb kommer mange til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstrem-løbet Extreme Challenge i Agerskov er vokset ganske eksplosivt de seneste par år, og 2018-udgaven blev den hidtil største. Det har givet et stort overskud, for der er 150.000 kroner på vej til i alt ti forskellige aktører i Agerskov og omegn.

AGERSKOV: Med rekorder følger flere rekorder oftest.

Arrangørerne af årets udgave af ekstremløbet Extreme Challenge i Agerskov hævede først det maksimale deltagertal fra 500 til 550, og siden kunne de også melde alt udsolgt før tid.

Den slags opbakning giver som regel et solidt overskud, som styregruppen bag Extreme Challenge - Mette Greve, Esben Thøstesen og Jette Schmidt - tirsdag kunne udlodde til en lang række medvirkende foreninger i Agerskov og omegn.

I front for styregruppen er Mette Greve, og hun kan se tilbage på en hektisk tid, men frem for alt et veloverstået løb, der kastede 150.000 kroner af sig til områdets foreninger.

- Det er helt fantastisk, at vi fik så stort et overskud. Vi havde overhovedet ingen forventning om, at det ville gå så godt, forklarer hun og fortsætter:

- En del af hemmeligheden er, at vi søgte en ny pulje fra DGI, der gav tilskud til deltagere under 18 år. Det gav os cirka 25.000 kroner, som alt i alt var med til at gøre det billigere for familier at være med. Det tog de godt imod, siger hun.

De får del i overskuddet
Årets udgave af Extreme Challenge i Agerskov havde 550 deltagere og skabte et rekordstort overskud til uddeling - 150.000 kroner i alt.Pengene deles mellem:

Agerskov Ungdomsforening

Agerskov Ravne

Agerskov Borgerforening

Agerskov Byfest

Blue Wings Floorball

Agerskov Friplejehjem Møllevangen

Skytteforeningen

Toftlund IF

Agerskov Cykel Klub

Agerskov Frivillige Brandværn
Extreme Challenge i Agerskov trak fulde huse i år - det helt udsolgte løb sendte 550 løbere over forhindringerne. Og ligesom deltagertallet, så er det nu uddelte overskud også en rekord: 150.000 kroner. Arkivfoto: Jacob Schultz
Extreme Challenge i Agerskov trak fulde huse i år - det helt udsolgte løb sendte 550 løbere over forhindringerne. Og ligesom deltagertallet, så er det nu uddelte overskud også en rekord: 150.000 kroner. Arkivfoto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Takker foreningerne

Hvem der skal have del i de 150.000 kroner var afgjort fra start, fortæller Mette Greve:

- Løbets forhindringer er jo sat op af forskellige foreninger. De foreninger bliver belønnet for deres store indsats, forklarer hun. I alt går 60 procent af de 150.000 kroner til afdelinger i Agerskov Ungdomsforening, AUF, mens de 40 procent går til foreninger udenfor AUF.

Arbejdet med næste års udgave af Extreme Challenge er allerede så småt i gang. Der bliver tale om små ændringer til næste års løb, som man allerede kan tilmelde sig den 1. oktober, forklarer hun:

- Vi vil holde fast i et deltagertal på 550, for det skal være en god oplevelse, og løberne skal ikke ende i kø ved forhindringerne. Vi forventer også, at vi ikke kan udbetale helt så meget næste år, for vi vil gerne investere lidt i de frivillige. Det skal også være en god oplevelse at være frivillig, og uanset hvad, så koster det jo også penge, hvis alle frivillige fx skal have mad dækket ind. Vi glæder os til at byde velkommen igen til den 1. juni 2019, når der er løb igen, afrunder Mette Greve.

Stort overskud fra ekstremløb kommer mange til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce