Stolthed over det opnåede - nu venter 13 kampe mere

Træner Torben Sørensen er stolt af den halvsæson, som TM Tønder leverede inden jul. Nu venter 13 kampe, som afgør, om det bliver til oprykning. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Stolthed over det opnåede - nu venter 13 kampe mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TM Tønder tager søndag hul på anden halvdel af sæsonen i 1. division. Køge, der indtager sidstepladsen, gæster Tønder Sport- og Fritidscenter.

Tønder: Efter en imponerende halvsæson med 11 sejre og kun to nederlag tog TM Tønders håndbold-herrer i december hul på en længere pause fra betydende kampe.

Den første tid blev brugt på at slappe af væk fra håndboldhallen, og siden er træningen genoptaget.

Her har ikke alt været præcis, som træner Torben Sørensen kunne tænke sig.

- Vi har godt nok været lidt ramt af skader hen over jul, nytår og i starten af januar, så vi har ikke helt kunnet træne, som vi gerne ville. Men det er bare vilkårene i en sport, hvor der er kontakt, fortæller han.

Jesper Redlefsen har skadet sin menisk og blev opereret i sidste uge, og Thomas Clausen har lyskeproblemer - de to er ikke til rådighed.

Derudover har Rolf Ravn, Emil Bergholt og Jeppe Jonasson døjet med skader.

- Så der har været en del, men vi er ved at være tilbage igen, der hvor vi gerne vil være, fortæller Torben Sørensen.

Kampen
TM Tønder-Køge HåndboldTidspunkt: Søndag klokken 15

Sted: Tønder Sport- og Fritidscenter - hal 2

Udgangspunktet: TM Tønder ligger nummer to i 1. division med 22 point, mens Køge indtager sidstepladsen med to point.

Respekt

Her efter jul lægger TM Tønder ud mod Køge Håndbold, der er sidst i 1. division.

Modstanderens placering er dog ikke noget, der får Torben Sørensen til at tage let på kampen.

- Hvis man går ind med den forventning, at det bliver lettere, så kan det kun ende galt. Der er ikke nogen kampe, der er lette alligevel, siger han, og peger på, at Køge efter at have været bagud med fem mål førte mod Odder, da der manglede 12 minutter.

- Så det er et hold, der kæmper to gange 30, siger Torben Sørensen, der udtrykker respekt for modstanderen.

Han udtrykker stolthed over den halvsæson, som holdet leverede før jul.

- Den havde vi nok ikke selv set komme, men jeg tror, det er resultatet af, at når vi træner godt hver gang, så bliver vi også bare gode, siger Torben Sørensen.

13 kampe venter nu TM Tønder i anden halvdel af sæsonen.

- Vi får 13 spændende kampe, siger Torben Sørensen forud for søndagens kamp.

Stolthed over det opnåede - nu venter 13 kampe mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce