Stimen stoppet af Kjellerup

Kampen i Kjellerup resulterede i det første nederlag til FC Sydvests trænerduo Kim Munch/Jacob Stolberg. Heldigvis flaskede de øvrige resultater sig sådan, at Sydvest fortsat ligger i top fire i 2. division. Foto: Flemming Andersen

Stimen stoppet af Kjellerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag eftermiddag var FC Sydvests mandskab en tur i Kjellerup. Her skulle de op i mod et stærkt mandskab, som forud for kampen lå med et point mere end FC Sydvest. Med fire kampe igen begynder det at spidse til i tabellen. For FC Sydvests vedkommende gjaldt det om, at forsætte den positive stime med fem sejre forud for kampen.

Tønder: Kampen startede knap så godt for FC Sydvest. Efter blot 19 minutters spil bringer hjemmebaneholdet sig foran på mål af Mathias Gertsen. Mathias Gertsen havde en god dag på kontoret og bragte hjemmebaneholdet yderligere foran efter 33 minutters spil til stillingen 2-0.

Ifølge FC Sydvests cheftræner mødte de et dygtigt mandskab.

- Vi var der ikke. Vi møder et markant bedre hold på samtlige punkter. Jeg må som træner tage ansvaret for ikke at have lagt den rigtige taktik og sat spillerne rigtigt op. Så alt i alt kan jeg ikke komme med en decideret undskyldning for, at vi taber. Der bare nogle dage, hvor man falder sammen som hold, siger cheftræner Kim Munch.

Anden halvleg skulle også vise sig at blive svær. Efter 55 minutters spil bringer Kjellerup sig yderligere foran til stillingen 3-0. Det var herfra op ad bakke for FC Sydvest. Kampen blev for alvor slukket og lukket efter 84 minutters spil, hvor Kjellerups Kristoffer Lind udbygger føringen til 4-0.

Nu gælder det om, ifølge cheftræner Kim Munch, at kigge fremad.

- Jeg håber, at mine spillere kommer med en trodsreaktion i den kommende kamp. Der spiller vi på hjemmebane, og jeg håber vi får en masse opbakning fra tilskuerne, så de kan hjælpe os i gennem de næste par kampe. Mest af alt håber jeg dog, at der kommer en trodsreaktion fra spillerne, beretter cheftræner Kim Munch.

FC Sydvest spiller igen lørdag d. 21 oktober, hvor de på hjemmebane tager i mod puljens syvende plads IF Lyseng.

Stimen stoppet af Kjellerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce