Sætter næsen op efter den første sejr

Jeppe Hansen og holdkammeraterne fra FC Sydvest fik et point med hjem fra onsdagens kamp i Kolding. Arkivfoto: Flemming Andersen

Sætter næsen op efter den første sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et point på udebane mod topholdet Kolding IF styrker selvtilliden hos FC Sydvest, der lørdag går efter sæsonens første sejr, når Kjellerup komme på besøg i Bankparken.

TØNDER: Resultatmæssigt fik FC Sydvest en lovende opvarmning, da det lokale 2. divisionshold i ugens løb opnåede 1-1 på udebane mod Kolding IF og dermed sikrede sig sæsonens andet point. Nu er planen så, at sæsonens første sejr skal i hus. Lørdag lægger Kjellerup vejen forbi Bankparken i Tønder, og her har træner Hans Henrik Andreasen og hans mandskab sat næsen op efter tre point.

- Vi har ikke snakket meget om Kjellerup, da kampen mod Kolding lå så tæt på. Men alt andet lige skal vi gerne ud og have en sejr nu her, da det er vores hjemmebane, og vi skal levere, når vi har chancen, siger cheftræner Hans Henrik Andreasen.

Set ud fra stillingen efter fire runder i 2. division virker Kjellerup ikke umiddelbart skræmmende. Tre nederlag og et uafgjort resultat er det foreløbig blevet til, og dermed er det altså et ægte bundopgør, der spilles i Tønder.

Dagens helt

1-1-resultatet mod Kolding IF onsdag kan FC Sydvest være mest tilfreds med. For faktisk havde KIF'erne en gylden mulighed for at vinde. I overtiden fik hjemmeholdet tilkendt et straffespark, som Sydvest-målmand Kasper Tiedemann tog sig af.

- Kæmpe ros til Kasper for at holde os i kampen, siger Hans Henrik Andreasen.

Han kunne glæde sig over en opløftende første halvleg og et hurtigt mål på straffe, som Anders Thomsen tog sig af.

Efter pausen satte Kolding sig for alvor på kampen, og det var den tidligere Sydvest-spiller Morten Hansen, der i det 67. minut bragte balance i målregnskabet. Og det blev der altså ikke ændret ved - ikke mindst takket var Kasper Tiedemann.

Lørdagens kamp i Bankparken mod Kjellerup fløjtes op klokken 13.

Sætter næsen op efter den første sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce