Ole Petersen har godt fat i podiet

Ole Petersen kørte to stabile løb på Ring Djursland og sikrede sig vigtige point til mesterskabskampen i Danish Supertourisme Turbo. Foto: Uwe Iwersen

Ole Petersen har godt fat i podiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndagens sidste løb blev aflyst, men det lokale håb i motorsportsserien Danish Supertourisme Turbo, Ole Petersen, fik et godt udgangspunkt for sæsonens videre færd.

BREDEBRO/RING DJURSLAND: Ole Petersen, Bredebros unge racerhåb, sørgede i weekendens afdeling af Danish Supertourisme Turbo for, at der fortsat er fuld tænding på sæsonens ambitioner. Petersen vil nemlig gerne være på podiet, når sæsonens samlede resultat skal gøres op til efteråret.

Weekendens løb på Ring Djursland gav to andenpladser af to mulige, da weekendens tredje løb blev aflyst som følge af et stort uheld i en af weekendens andre bilklasser.

- Vi fik et par gode resultater med fra Djursland. Det åbner op på den måde, at vi ligger godt i kampen om top tre nu. Det ser ret godt ud for tiden, forklarer Ole Petersen.

Bredebro-køreren fik imidlertid ikke chancen for at krone værket med en stærk finale, hvor han ellers skulle have startet forrest.

- Det var ærgerligt, vi ikke fik kørt finalen, men vi er alt i alt meget positivt stemte efter weekenden her. Nu er næste opgave på Rudskogen i Norge, og jeg glæder mig virkelig til at køre igen. Det giver én blod på tanden, når man har en konkurrencedygtig bil, forklarer han.

Ole Petersen er aktuelt på den samlede tredjeplads i mesterskabet, ni point efter den førende Kevin Rossel.

Løbsweekenden på Ring Djursland var årets anden. Næste opgave for Ole Petersen og resten af teamet er på Rudskogen i Norge. Her ses han køre ved årets sæsonpremiere på Padborg Park. Foto: Niklas Majgaard
Løbsweekenden på Ring Djursland var årets anden. Næste opgave for Ole Petersen og resten af teamet er på Rudskogen i Norge. Her ses han køre ved årets sæsonpremiere på Padborg Park. Foto: Niklas Majgaard
Foto: Niklas Majgaard

Ole Petersen har godt fat i podiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce