Nu kan TM Tønder begynde at drømme store drømme

Thomas Oesen blev topscorer for TM Tønder med syv mål. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Nu kan TM Tønder begynde at drømme store drømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubbens 3. divisionshold havde på forhånd ventet en svær hjemmekamp mod HC Odense, men der blev ydet en flot indsats af samtlige spillere. Holdet vandt så sikkert som 33-25.

TØNDER: Med den uventede sikre sejr over HC Odense har TM Tønder nu førstepladsen i 3. division inden for rækkevidde. Efter denne spillerunde er holdet dog stadig nummer to med 27 point.

Kolding HK vandt udekampen mod Stjernen, Odense med 32-25 og er derfor med sine 28 point stadig placeret øverst i tabellen, men TM Tønder spiller på torsdag den udsatte kamp hjemme mod Svendborg, og en sejr vil her placere ligareserverne på den direkte oprykningsplads.

- Jeg havde på forhånd solgt kampen for en sejr på ét mål, men alle spillere - både på banen og på bænken - gjorde det rigtig godt. Og nu kan vi for alvor begynde at drømme stort, konstaterede en tilfreds TM Tønder-træner, Brian Smidemann, efter den sikre sejr.

Kampen i tal
TM Tønder - HC Odense 33-25 (15-12)Håndbold, 3. division, mænd

Målscorere, TM Tønder: Thomas Oesen 7, Jesper Redlefsen 6, Martin Busk 5, Mathias Hejsel 5, Daniel Jacobsen 2, Casper Rahr Madsen 2, Jonas Nielsen 2, Morten Jørgensen 2, Lars Reinholdt 1, Kasper Smidemann 1.

Næste kamp: torsdag hjemme mod Svendborg klokken 20.

Hele tiden et skridt foran

Hjemmeholdet var i teten fra første dommerfløjt og hele tiden et skridt foran fynboerne, der ellers også spillede en god kamp. Den spille- og chancemæssige overlegenhed i første halvleg blev vekslet til en kneben føring på to-tre mål op til pausefløjtet, og intet var bestemt afgjort, da de sidste 30 minutter gik i gang.

Det var dog TM Tønder, der kom bedst fra start i anden halvleg, og det lignede en afgørelse, da føringen på tre mål blev øget til otte, og som halvlegen skred frem, koncentrerede hjemmeholdet sig om at holde denne føring, og det lykkedes. Det skyldtes ikke mindst Henrik Petersen i målet. Han stod en fremragende kamp og blev noteret for 16 redninger.

Løb tør for ideer

At gæsterne kom afgørende bagud i begyndelsen af anden halvleg, kan også tilskrives de topmotiverede TM Tønder-spillere, der pumpede fynboerne tør for ideer i både angreb og forsvar.

- Odense er et rigtig godt mandskab, men vi ydede en kæmpe holdindsats. Det betød, at samtlige 60 minutter blev spillet på vores præmisser. Ikke mindst returløbene fungerede rigtig godt, sagde Brian Smidemann.

- Foreløbig nyder vi det, men tager også en kamp ad gangen. Vi har stadig et svært program tilbage. Dog ligger vi nu i en så god position, at vi går efter at rykke op, tilføjede han.

Nu kan TM Tønder begynde at drømme store drømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce