Mads Hansen vinder U21 EM for hold

Mads Hansen (fjerde fra venstre) og resten af det danske U21-landshold lægger taktikken i Daugavpils i Letland. Det gik godt - med 45 point besejrede danskerne de polske verdensmestre, værterne fra Letland samt Sverige. Foto: Privatfoto.

Mads Hansen vinder U21 EM for hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærbæks store speedwayhåb, Mads Hansen, gjorde en god figur, da Danmark lørdag vandt EM i speedway for U21-landshold.

SKÆRBÆK/DAUGAVPILS/OPOLE: Det danske U21-landshold i speedway havde Mads Hansen fra Skærbæk på holdet, da de lørdag fik revanche for sidste måneds VM-sølv. Det gjorde de i lettiske Daugavpils, hvor det blev til EM-guld i en forrygende opvisning fra det danske hold.

Mads Hansen var ikke med i VM-finalen i Danmark, men blev valgt til landsholdet ved EM-finalen, hvor han hev 11 point i land. Et resultat, der blandt andet kom i hus, fordi store baner som netop den lettiske Grand Prix-bane passer godt til Hansens kørestil, forklarer Mads Hansens far, Torben Hansen.

- Mads er god på de store baner. Sådan en bane er Daugavpils, og der var ingen tvivl om stabiliteten fra nogen på holdet. Det var også rart, at vi kunne tage lidt revanche over Polen, for de vandt jo VM i Danmark for nylig, siger Torben Hansen og fortsætter:

- Man kunne se, at gutterne var sultne og gerne ville vise formatet. Og det gjorde de.

Man kunne se, at gutterne var sultne og gerne ville vise formatet. Og det gjorde de.
Torben Hansen, far til Mads Hansen og teamchef i Hansen Racing.

Polsk debut - og styrt

Turen til Letland blev kombineret med et andet vigtigt løb for Mads Hansen, der fik debut for Kolejarz Opole i Polen. Her blev han topscorer for holdet, der dog tabte mod Stal Rzeszów.

- Mads styrtede i træningen og slog sig en del, men han blev heldigvis klar til 1. heat, og blev topscorer - så det var også et fint løb fra hans kant - selv om holdet tabte. I det hele taget var det en god weekend for os med speedwayen, for Mads' fætter, Jesper Knudsen, vandt desuden DM i 85cc speedway i weekenden, så vi har masser at glæde os over, runder Torben Hansen af.

Mads Hansen vinder U21 EM for hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce