Kæmpe badmintonstævne: Ti haller tages i brug

Langt over 500 børn og unge deltager i weekenden i DGI Sønderjyllands store badmintonstævne i Tønder Kommune. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Kæmpe badmintonstævne: Ti haller tages i brug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

566 unge badmintonspillere dyster i weekenden i Tønder Kommune. Haller i både Tønder, Løgumkloster og Bredebro tages i brug.

Tønder: I weekenden afvikles et af de helt store sportsstævner i Tønder Kommune, når DGI Sønderjylland afvikler Tønderstævne - den store årlige badmintonturnering.

Hele 566 unge badmintonspillere er tilmeldt, og arrangørerne har valgt også at tage to haller i Bredebro i brug.

- Vi spiller i ti haller om lørdagen og fire om søndagen, fortæller turneringsleder Preben Hansen fra DGI Sønderjylland.

Der spilles i fire haller i Tønder Sport & Fritidscenter, fire haller i Klosterhallerne og to haller i Bredebro Idrætscenter.

Der deltager ungdomspillere fra U9 til U19, og der er langt fra tale om et stævne kun med lokale spillere.

- De kommer faktisk fra hele landet og nogle nede fra Tyskland, fortæller Preben Hansen.

Ifølge stævnelederen er det det største stævne, som DGI Sønderjylland holder.

Der er arrangeret overnatning for spillerne på Tønder Grundskole, og så kan spillerne komme gratis i svømmehallen lørdag.

Kæmpe badmintonstævne: Ti haller tages i brug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce