Herrefight endte med remis

FC Sydvest spillede uafgjort 2-2 mod Middelfart. Anders Thomsen scorede to gange på straffespark.Foto: Flemming Andersen

Herrefight endte med remis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest 05 tog mandag eftermiddag mod Middelfart BK på hjemmebane. Kampen blev, for første gang i år, afviklet på Bank Parken i Tønder. Middelfart BK var forud for opgøret ubesejret i de foregående seks kampe, så der var ingen tvivl om, at hjemmebaneholdet skulle møde en formstærk modstander.

Det var tydeligt fra kampens begyndelse, at Middelfart BK havde det bedst med at være i boldbesiddelse. FC Sydvest kom dog mere og mere med i kampen, og efter 23 minutter scorer hjemmebaneholdets Christian Roost, men der dømmes offside.

34 minutter inde i kampen lykkedes det FC Sydvests Thawng at fremtvinge et straffespark, som bliver sikkert eksekveret af Anders Thomsen. Føringen holdt dog ikke længe, da udebaneholdets Søren Andreasen udligner til stillingen 1-1 efter 39. minutters spil.

- I den første halve time synes jeg, at vi står utrolig godt på banen, og vi lever på en masse omstillinger. Vi får kreeret en masse chancer, men i det sidste kvarter falder vi lidt fra hinanden. Distancen mellem vores kæder øges, og vi bliver lidt for passive i mange situationer, siger cheftræner Jacob Stolberg.

I anden halvleg er det FC Sydvest, der kommer bedst fra start.

48 minutter inde i kampen bliver FC Sydvests Jeppe Hansen belønnet med et straffespark efter en flot dribletur. Det eksekverer Anders Thomsen igen til stilling 2-1, og bliver dermed dobbelt målscorer. Føringen holdt dog ikke længe, da udebaneholdets dobbelte målscorer Søren Andreasen udligner til 2-2 efter 51 minutters spil.

Efterfølgende var der Middelfart, der prægede kampen, hvor de blandt andet var tæt på efter et skud på indersiden af stolpen. FC Sydvest 05 Tønder formåede dog at holde gæsterne væk fra endnu en scoring, og kampen endte 2-2.

- Anden halvleg blev en ren herrefight. Banen bliver sværere og sværere at spille på. I og med at vi ikke havde bolden så meget, så bliver det mere og mere tungt for os, konstaterer cheftræner Jacob Stolberg.

Jeppe Hansen gjorde en god figur i mandagens kamp.

- Vores lille terrier Jeppe Hansen spiller en formidabel kamp i dag. Han leverer et kæmpe stykke arbejde, og jeg gad godt at have en kilometertæller på hans fødder, afslutter cheftræner Jacob Stolberg med et smil på læben.

Herrefight endte med remis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce