Gode takter i efterårspremieren på trods af nederlaget


Gode takter i efterårspremieren på trods af nederlaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest 05 Tønder sparkede lørdag eftermiddag efterårssæsonen i gang. Forud for sæsonen præsenterede 2. divisionsklubben flere nye ansigter til truppen.

Tønder/Skive: Sæsonens første kamp blev fløjtet i gang på Hancock Arena i Skive. Modstanderen var Skive, som i den foregående sæson rykkede ned fra 1. division. I første halvleg var det Skive, som var det mest boldbesiddende hold. 40 minutter inde i kampen bragte Jeppe Mogensen Skive foran til stillingen 1-0.

- Vi har ikke haft en ligeså lang forberedelse som Skive og de øvrige hold i puljen, men det vi har forberedt os på i opstarten, fungerede fint. Alt i alt synes jeg, vi står godt i første halvleg, siger cheftræner Hans-Henrik Andreasen.

I anden halvleg kom FC Sydvest 05 Tønder mere og mere med i kampen. Det lokale fodboldmandskab kreerede flere chancer, og vi blev mere boldbesiddende. 77 minutter inde i kampen lykkedes det Marten Van Ittersum at udligne til stillingen 1-1. Føringen varede dog ikke længe, og 88 minutter inde i kampen bragte Skive sig foran til stillingen 2-1. Blot to minutter senere udbyggede Skive føringen til kampens slutresultat 3-1.

- Vi kommer derfra med oprejst pande. Jeg synes vi spiller en god kamp på trods af resultatet. Derudover er det heller ikke optimalt at udskifte to forsvarsspillere, beretter cheftræner Hans-Henrik Andreasen.

Nyt ansigt i truppen leverede en solid indsats

En af de nye ansigter i FC Sydvest truppen er Jesper Riis, som også tilfredsstillede cheftræneren.

- Jesper leverede en god og bundsolid arbejdsindsats, afslutter cheftræner Hans-Henrik Andreasen.

Gode takter i efterårspremieren på trods af nederlaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce