Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

FC Sydvest snuppede det ene point


FC Sydvest snuppede det ene point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest 05 Tønder stjal det ene point fra de tårnhøje farvoritter fra BK Frem, da FC Sydvests Morten Hansen i det 89. minut gjorde det til stillingen 1-1 på Valby IB. Stadion.

Fodbold, 2.division, nedrykningspulje, herrer: BK Frem - FC Sydvest 05 Tønder 1-1 (0-0)

TØNDER: FC Sydvest kom godt fra sæson præmieren ude imod den tidligere Superligaklub BK Frem, hvor de to hold måtte dele point efter 90 minutter.

Ifølge FC Sydvest 05 Tønder-træner Carsten Jørgensen var det en typisk præmiere kamp.

- Det var en typisk premierekamp, forstået på den måde, at der var masser af nærkampe og dueller med et højt spændingsniveau.

Kampen startede ud med et Fremhold, som havde størstedelen af spillet, hvor FC Sydvest 05 satsede på omstillingsspillet. Gæsterne fra Sydvest havde flere omstillingsmuligheder i første halvleg, som kunne have været udnyttet bedre.

Anden halvleg startede BK Frem igen ud med, at være bolddominerende, og efter 59 minutters spil kunne gæsterne ikke holde Frem fra fadet, da Daniel Hom gjorde det til 1-0. Herefter fik udeholdet lagt mere pres på Frems spil, hvilket fik skabt nogle gode chancer.

Tilsidst blev forsvarsspilleren Christian Roost sendt op i angrebet, hvilket gav pote. Morten Hansen kunne på en returbold gøre det til 1-1, som også blev kampens slutresultat.

Ifølge Carsten Jørgensen var det en kamp som forventet.

- Det var den type kamp, jeg havde forventet. Et Fremmandskab, som gerne ville sidde på spillet og vi skulle satse på omstillingerne, hvilket jeg synes vi også gjorde.

Carsten Jørgensen var sikker på, at med lidt mere kynisk fodbold var det også blevet til 3 point.

 

 

BK Frem - FC Sydvest 05 Tønder
Fodbold, 2.division, nedrykningspulje: BK Frem - FC Sydvest 05 Tønder 1-1 (0-0)BK Frem målscorer: Daniel Holm (59)

FC Sydvest målscorer: Morten Hansen (89)

Tilskuere: 770