FC Sydvest møder et selvtillidsramt mandskab


FC Sydvest møder et selvtillidsramt mandskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest 05 Tønder tager torsdag eftermiddag imod Avarta på hjemmebane. FC Sydvest jagter forsat forårssæsonens første sejr. Cheftræner Jacob Stolberg gjorde det klart, efter sidste uges nederlag, at hans mandskab var hårdt ramt på selvtilliden.

Tønder: FC Sydvest har tidligere i sæsonen mødt Avarta på udebane. Kampen endte med et 3-0 nederlag til det lokale fodboldhold. Cheftræner Jacob Stolberg sagde dengang, at Avarta var flere klasser over FC Sydvest.

Torsdag eftermiddag har mandskabet mulighed for at tage revanche.

- Sidste gang kørte de igennem vores højre side. Jeg forventer, at vi er mere klar denne gang, siger cheftræner Jacob Stolberg.

Avarta har tabt de seneste fire kampe. Det kunne derfor tyde på, at Avarta ligeledes er ramt på selvtilliden. Det er også noget, som Jacob Stolberg har bemærket.

- Avarta er helt klart også ramt på selvtilliden. Det betyder, at vi får bedre muligheder. Vi skal forvente, at det bliver en meget lige kamp. Jeg forventer dog, at Avarta vil have bolden mest. Vi skal derfor være klar på de omstillinger, vi får, samtidig med, at vi skal stå bedre defensivt end hidtil, mener Jacob Stolberg.

FC Sydvest 05 Tønder har været hårdt ramt af skader, karantæner og afbud gennem hele sæsonen, som også er tilfældet i torsdagens kamp.

- Marten og Jonas har karantæne. Mads Blom er forsat på ferie, mens Christian Roost er skadet. Det har givet os nogle udfordringer. Vores u19 spiller Mikkel Ohlsen skal spille på venstre back, mens vi har en højre back, der aldrig har spillet på den position, afslutter Jacob Stolberg.

FC Sydvest møder et selvtillidsramt mandskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce