Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tre hold håndbolddrenge på øverste hylde

Mads Alnor (t.v.), William Kronika og Mikkel Murrholm er klar til at spille sig op i første division for U14-drenge, når det går løs med turneringen om cirka tre uger. Foto: Henrik Rath Paulsen

Tre hold håndbolddrenge på øverste hylde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der tages hul på et stykke nyt sportshistorie, når både U14-holdet fra Dybbøl IU samt U16 og U18 holdene under Sønderborg Håndbold fra 1. oktober skal spille i første division.

Sønderborg: Fremtiden tegner lovende for håndbolden i Sønderborg.

Lokale divisionsdrenge på stribe står klar til kamp, når den nye håndboldsæson går løs fra 1. oktober. Både U14-drenge fra Dybbøl Idræts og Ungdomsforening samt U16 og U18-drengene i Sønderborg Håndbold skal spille i den fornemme række.

- Jeg har været træner i 20 år og kan ikke mindes noget fortilfælde, siger Jens Bachmann, som i dag er træner for U16-drengene og har sønner, som spiller på både U14 og U18-holdet.

- Det er ekstra flot, når man tænker på, at vi i Sønderborg ikke har samme traditioner som andre, hvad angår efterskoler med håndboldlinje. Her fostrer man ofte dygtige spillere og kan stille stærke hold. Heller ikke sportsakademier, som "fisker" spillere. Så vi er lidt atypiske, men har til gengæld fået ry som en god håndboldby med SønderjyskE i ligaen, tilføjer Bachmann, som dog savner en enkelt ting:

- Muligheden for at styrketræne noget mere ligger højt på ønskelisten. Det er fysisk hårdt spil, når man derop i rækkerne.

Med oprykningen er U16 og U18 blandt henholdsvis de 18 og 12 bedste jyske hold. Sønderborg Håndbold er en paraplyorganisation med et par år på bagen og dækker over spillere fra både Dybbøl IU og Vidar Ulkebøl, hvor hjemmekampene spilles i både Skansen og Humlehøj-Hallen. Vi skylder også lige at skrive, at U18-holdet trænes af Steffan Laugaard Nielsen.

Jeg har været træner i 20 år og kan ikke mindes noget fortilfælde.
Jens Bachmann, træner for U16-holdet

Målrettede Dybbøldrenge

U14-holdet i Dybbøl består primært af spillere fra det nære lokalområde.

- Men vi har også fået en talentfuld spiller fra Broager. Vi er i det hele taget heldige at have fire til fem gode profiler, hvor andre normalt har to til tre, siger U14-træner Claus Kjestrup.

Han vurderer, at holdet kan placere sig i den bedste halvdel i divisionen, som spillet kører nu.

En af udfordringerne blandt spillere i den aldersgruppe er, at nogle vælger efterskole og rejser fra området. Det gælder blandt andre Mikkel Murrholm, som gerne vil på Oure Efterskole på Fyn for at dyrke håndbolden. Hans far, Lasse, er i øvrigt tilknyttet holdet som fysioterapeut og træner spillernes fysik og motorik.

På holdet spiller også Mads Alnor, der til gengæld gerne vil blive og kombinere en gymnasieuddannelse med håndbold, mens William Kronika fra Broager ikke ligger skjul på, at han har ligadrømme. Han flyttede fra klubben i Broager til Dybbøl for omkring halvandet år siden.

Og nu er de yngste af divisionsdrengene også snart klar til at forsøge sig i første division og netop klædt på af gode sponsorer fra Teknidan, Danbolig og firmaet CK-Mt. For nok skal teknik og fysik være i orden, men uden økonomisk støtte og god forældreopbakning går det heller ikke i sportens verden.