SønderjyskE 2 trådte i karakter på hjemmebanen

Weekendens kamp var lagt fra første gang IF Stjernen, Odense og SønderjyskE 2 spiller mod hinanden. Arkivfoto: Claus Thorsted

SønderjyskE 2 trådte i karakter på hjemmebanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag vandt SønderjyskE 2 over IF Stjernen, Odense på hjemmebane. Sejren kom i en kamp, hvor hjemmeholdet blandt andet blev udfordret på tålmodigheden.

SØNDERBORG: Det blev en sikker sejr til SønderjyskE 2, da holdet lørdag mødte IF Stjernen, Odense på hjemmebane.

Kampen var dog ikke helt uden udfordringer for holdet, der blandt andet må ændre taktik i angrebet tidligt i første halvleg.

- De overrasker os med et offensivt forsvar. Det er ikke så tit, vi møder sådan et forsvar, men vi får egentlig løst det meget godt, siger SønderjyskE 2's træner Peter Nielsen.

I størstedelen af første halvleg er det dermed også SønderjyskE 2, der tager føringen, men hen mod slutningen af halvleg går det ned ad bakke for hjemmeholdet.

- Vi laver nogle udskiftninger, og så er det ligesom alle skal ud og spille noget smart spil. Det bliver alt for individuelt, og det straffede de os for, siger træneren.

Det betyder, at første halvleg ender med en føring på 14-12 til IF Stjernen, Odense.

Fakta
  • SønderjyskE 2 - IF Stjernen, Odense: 26-19 (12-14)
  • Håndbold, 3. Division, Herrer
  • SønderjyskE 2 topscorere: Steffan Høi, Jacob Gade, Tobias Bachmann (5 mål)


Tilskuertal: ca. 300

Tålmodigheden på prøve

Gennem kampen er sønderjyderne også udfordret i forsvaret, hvor IF Stjernen tager sig god tid og sætter holdets tålmodighed på prøve. Især i anden halvleg, hvor SønderjyskE 2 ellers kommer godt tilbage og indhenter IF's føring, bruger holdet meget tid i forsvaret, og scorer i stedet på korte kontraer.

- Vi får en følelse af at stå rigtig meget i forsvaret, så der skal noget disciplin til, fortæller træner Peter Nielsen.

Trods lang tid i forsvaret lukker SønderjyskE 2 dog kun fem mål ind i halvlegen og scorer selv 14. Derfor ender kampen også med en sejr på 26-19 til hjemmeholdet.

Kontakt til oprykning

Før weekendens kamp lå de to hold på henholdsvis syvende- og ottendepladsen i puljen, men efter sejren ligger SønderjyskE 2 nu på puljens femteplads.

Derfor er sejren også vigtig for holdet, der gerne vil holde fast i muligheden for at komme til at spille om oprykning.

- Det betyder rigtig meget. Nu ligger vi jo pludselig i den gode halvdel. Det betyder, at vi stadig har kontakt til toppen. Hvis vi havde tabt, havde vi pludselig lagt langt nede, siger træneren.

SønderjyskE 2 trådte i karakter på hjemmebanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce