Egen møder superligahold i pokalturneringen

Egen UI møder på hjemmebane superligaholdet Vendsyssel i 2. runde af pokalturneringen. Arkivfoto: Claus Thorsted

Egen møder superligahold i pokalturneringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guderup: Egen UI kommer på en rigtig svær opgave i 2. runde af fodboldens landspokalturnering, der i år hedder Sydbank Pokalen.

Holdet fra det sjettehøjeste liganiveau får nemlig superligamodstand. På hjemmebanen Linak Arena i Guderup skal holdet fra serie 1 op imod Vendsyssel, der er nyoprykket superligahold.

Det står klart efter fredagens lodtrækning, hvor otte hold fra Danmarks bedste række var med i bowlen. Kampene i anden runde skal som udgangspunkt spilles 4.-6. september, men kan blive flyttet af hensyn til tv og landsholdsudtagelser.

Egen UI Support havde på sin facebook-side på forhånd udtrykt håb om at trække Sønderjyske, men også AGF og OB kunne være sjove. Reaktionerne på at det blev superligaholdet fra Hjørring går lige fra øv øv til, hvor er det fedt.

I øvrigt gæster netop Vendsyssel fredag aften Haderslev og Sønderjyske i superligaen, så måske trænerteamet fra Egen UI skal op at lure, hvad nordjyderne er for en størrelse.

Egen møder superligahold i pokalturneringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce