Kolding klar til bronze

Kolding Q sikrede sig sejren i lørdagens kamp, og de er derfor stadig med i opløbet om tredjepladsen. Arkivfoto

Kolding klar til bronze

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding Q vandt over VSK Aarhus og lægger sig i position til slutspillets bronzemedalje.

Lørdag satte Kolding kursen mod nord for at spille på udebane mod VSK Aarhus. Sidst Kolding mødte holdet var i marts på hjemmebane, og her måtte Kolding gå fra kampen med et etmålsnederlag.

Forinden lørdagens kamp lå Kolding dog fem point foran modstanderholdet i puljen, og de var derfor favoritter til en sejr. Og en sejr var netop det, som Kolding måtte have i hus, hvis de fortsat ville have muligheden for at få puljens bronzemetal om halsen.

Første halvleg forblev målløs, og det var først i kampens 65. minut, at det lykkedes Koldingspilleren Signe Boysen at score kampens første og eneste mål. Kolding sikrede sig dermed en etmålssejr og de vigtige tre point, der gøder chancen for at ende på en tredjeplads, når slutspillet er ovre.

Næste kamp er lørdag på hjemmebane mod BSF.

VSK Aarhus - Kolding Q 0-1 (0-0)

Fodbold, 3F-Ligaen slutspil, kvinder

Mål: Signe Boysen 0-1 (65.)

Kolding klar til bronze

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce