Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kolding IF vandt igen

Kolding IF mod Kjellerup IF på Kolding Stadion søndag eftermiddag, hvor Kolding sejrer med 4-1. Foto: Joan Anette Karlsen

Kolding IF vandt igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding IF spillede søndag eftermiddag overfor 252 tilskuere, da de vandt 4-1 på hjemmebane over Kjellerup.

Fodbold, oprykningsspil i 2 division, herrer: Kolding IF - Kjellerup IF 4-1 (2-1)

252 tilskuere var mødt op for at støtte op om det lokale hold, da Kolding IF spillede hjemme imod Kjellerup søndag eftermiddag. Der var perfekt fodbold vejr, og solen skinnede højt over Autocentralen Park.

Kampen startede rigtig dårligt ud for Kolding, Kjellerup lagde højt pres fra start og kom allerede foran efter fem minutter spillet. Målet kom af en omstillingsmulighed til Kjellerup, og et Kolding forsvar som stod forkert. Dette satte pres på Kolding, som skulle vinde kampen for at blive på tredjepladsen. Heldigvis udlignede Søren Andreasen med sin scoring til 1-1. Efter scoringen steg Kjellerups intensitet, og det var som om Koldings faldt. Kolding kom dog på dupperne igen i 35. minut, hvor Martin Hedager Jensen, efter tre store chancer, endelig scorede til 2-1, og Kolding bragte sig derfor foran.

Kolding var tydeligvis klar ved starten af anden halvleg, hvor Søren Andreasen scorede sit andet mål i kampen, og bragte Kolding op på en to måls føring, allerede i det første minut af halvlegen. 14 minutter inde i anden halvleg foretog Kolding deres første udskiftning, hvor Jonas Spornberger blev skiftet ind i stedet for Mathias Nielsen. Ét enkelt minut efter udskiftningen lukkede og slukkede Sabahoon Quame kampen med sin scoring til 4-1. Kolding foretog en udskiftning ti minutter senere, hvor Malthe Karsberg gik på banen i stedet for Martin Hedager Jensen. Minuttet senere foretog Kolding endnu en udskiftning, den tredje og sidste, hvor Jakob Andreasen kom på banen i stedet for Jesper Blicher.

Kolding IF vandt altså kampen 4-1, og ligger derfor fotsat på en tredjeplads i puljen med blot fire point op til nummer to.

Koldings næste opgave kan godt gå hen og give problemer, her møder Kolding nemlig Thisted, der ligger på en suveræn førsteplads i puljen.