KIF vendte nederlag til sejr


KIF vendte nederlag til sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På trods af en vedvarende regn troppede 450 tilskuere op på Autocentralen Park for at se Kolding IF spille mod Middelfart BK. Der var lagt op til en vigtig kamp for Kolding, der skulle kæmpe for de tre point og muligheden for at komme væk fra nedrykningsspillet. Middelfart bragte stillingen til 0-1, da den tidligere Koldingspiller Søren Andreasen hamrede bolden ind i 37. minut. Selvom Koldingdrengene ikke scorede i første halveg, så formåede de at køre modstanderholdet trætte, hvilket resulterede i to tidlige udskiftninger. Der var generelt en høj intensitet på banen under hele kampen, hvilket antallet af fri- og hjørnespark samt indkast vidnede om. Kampen blev fløjtet til halveg med en stilling på 0-1.

 De store mudderplamager på de hvide spillertrøje var et bevis på et Koldinghold, der hungrede efter mål. Og mål, det fik de i anden halveg, da Koldings anfører, Rune Nautrup, udligner til 1-1 i 80. minut. I 82. minut lavede Kolding en udskiftning, hvor Mathias Nielsen erstattede Oliver Buhl på banen. Netop den udskiftning viste sig at være et klogt træk fra træner Anders Jensen, eftersom Mathias Nielsen bragte Kolding foran med en stilling på 2-1 blot to minutter senere. Herefter fik stortrommen ny energi, og Kolding formåede på blot ti minutter at omvende kampen fra at være bagud 0-1 til en føring på 2-1.

På trods af en målchance fra modstanderholdet i 91. minut, så endte Kolding med at snuppe sejren og de tre point. Kolding IF har nu lagt sig på en anden plads eftersom Hellerup tabte til Marienlyst, og Kolding tog sejren fra Middelfart. Dog har Avarta en kamp søndag, og kan med en sejr bringe Kolding ned på en tredje plads.

Næste kamp for Kolding IF er på udebane imod Næsby lørdag eftermiddag klokken 15.

 

Kolding IF - Middelfart BK 2-1 (0-1)

Fodbold, 2. division, herrer

Mål: Søren Andreasen (37.), Rune Nautrup (80.), Mathias Nielsen (85.).

KIF vendte nederlag til sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce