Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bramdrupdam har årets håndboldforening

Der var blomster og klapsalver, da Bramdrupdam GIF Håndbold blev kåret som årets håndboldforening i DGI Sydøstjylland. Foto: Steffen Nielsen

Bramdrupdam har årets håndboldforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: Det går godt i Bramdrupdam GIF Håndbold. Så godt, at foreningen nu kan kalde sig årets håndboldforening i DGI Sydøstjylland.

For nylig blev den fornemme titel overrakt til klubbens ledere og trænere af idrætskonsulent Jesper Ravn fra DGI Sydøstjylland.

Grunden til den fornemme titel er, at Bramdrupdam GIF Håndbold har været en af de mest aktive klubber, når der har været stævner i DGI-regi, ligesom man har holdt håndboldskole og afslutningsstævne med to fyldte haller og netop har fået indrettet en bane til spillet "Max. Totalhåndbold".

- I har en god breddeklub, der har plads til alle, og samtidig har I fokus på at udvikle talenter, fortalte idrætskonsulenten i sin tale, som glædede formand for klubbens børneafdeling Mette Nørret.

- Det er dejligt, at nogen sætter pris på det arbejde, vi laver her, og det betyder noget i forhold til det fremtidige arbejde, vi har i klubben.