Tredjeplads ved DM udløste en VM-udtagelse

Jesper Meins skal nu i højere grad til at træne i at løbe på bakker. Arkivfoto: Mette Mørk

Tredjeplads ved DM udløste en VM-udtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesper Meins fra Haderslev IF vandt bronze i DM i lang trail. Han er nu udtaget til landsholdet og skal deltage i VM i Portugal i juni.

HADERSLEV: Jesper Meins fra Haderslev IF er blevet udtaget til det danske traillandshold. Det indebærer, at han skal deltage i verdensmesterskaberne i Portugal den 8. juni.

- Jeg glæder mig helt vildt. Tænk, at jeg som som 39-årig kan trække dannebrogstrøjen over hovedet. Den chance kommer aldrig igen. Jeg vil gøre alt for at stå klar og skarp på startstregen, når det går løs, siger Jesper Meins.

Det er dog en betingelse for den endelige udtagelse, at han løber endnu et løb inden VM.

- Det regner jeg med at gøre i Sydspanien i april, og så håber jeg bare at slippe for skader, tilføjer Jesper Meins.

Lang trail
Trailløb er en løbedisciplin inden for atletikken, hvor atleter konkurrerer i et terræn ad små stier, typisk gennem skov, bakker og natur uden for de gængse stier og veje. Kan også foregå i bjergrige egne.

Modsat løb på asfalt er underlaget ofte ujævnt og kan involvere rødder, mudder og vand.

Distancerne er lange - ofte 50 kilometer.

Hammer Trail på Bornholm er den mest udfordrende i Danmark.

Kilde: Wikipedia
Jesper Meins glæder sig til at løbe om verdensmesterskaberne i juni. Arkivfoto: Mette Mørk
Jesper Meins glæder sig til at løbe om verdensmesterskaberne i juni. Arkivfoto: Mette Mørk
Foto: Mette Mørk

Hidtil længste løb

Det var en tredjeplads ved de danske mesterskaber i lang trail, der udløste landsholdsbilletten.

DM blev løbet ved Hammershus på Bornholm.

Jesper Meins løb de 50 kilometer på fire timer og 22 minutter og var dermed 18 minutter langsommere end vinderen Magnus Højen fra Viborg.

- Jeg har aldrig løbet så langt før. Lang trail kan slet ikke sammenlignes med et maratonløb. Det er ofte nødvendigt at gå i det svære terræn. Ind imellem skal der kravles på de stejle klipper. Der kommer derfor helt andre muskelgrupper i brug, fortæller Jesper Meins.

Han ændrer derfor også sin træning i de næste to måneder. Nu gælder det ikke længere de hurtige løb. Nu skal Jesper Meins i stedet ud i skovene og løbe op og ned ad bakker.

Det var lidt en tilfældighed, at han kom til at deltage i DM-løbet.

- Jeg vandt et løb i Randers, og landsholdstræneren opfordrede mig til at deltage. Det er jeg glad for, slår Jesper Meins fast.

Tredjeplads ved DM udløste en VM-udtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce