Team Haderslev-Vojens' U18-hold er på vej til noget stort

Søren Krog (t.v.) og Brian Benkjær er enige om, at det skal være sjovt at spille håndbold. Foto: Jacob Schultz

Team Haderslev-Vojens' U18-hold er på vej til noget stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holdet kan med en sejr i lørdagens hjemmekamp mod UH Esbjerg sikre sig oprykning til 1. division, landets næstbedste række. Succesen er blandt andet skabt ved samarbejde mellem klubtræneren og Talentcenter Haderslev.

HADERSLEV/VOJENS: Team Haderslev-Vojens har et meget talentfuldt U18-hold, som nu står med det ene ben i 1. division, landets næstbedste række.

Holdet har blot tabt en enkelt turneringskamp i denne sæson og kan med en sejr i lørdagens hjemmekamp mod UH Esbjerg sikre sig den endelige oprykning.

Skulle det glippe, har THV endnu to chancer. Der mangler blot to point, før avancementet er i hus.

Det var ellers meget tæt på, at hele læsset var væltet. Ved kvalifikationsstævnet til 2. division i begyndelsen af september var holdet reelt ude af billedet, men takket være en overraskende Vejle-sejr over Rækker Mølle sneg THV sig alligevel med, og siden har holdet i den grad vist sin berettigelse i divisionen.

THV's spillertrup
Simon Egtved, Lasse Schultz, Kasper Skov Andersen, Jonas Thielsen, Toni Xhafa, Jesper Bruhn, Frederik Møller, Malthe Ebsen Kronborg, Malthe Blomgreen Thygesen, Malthe Damgaard, Mikkel Lautrup Krog, Casper Nyborg Lauritzen, Martin Johansen, Simon Mikkelsen.
Brian Benkjær og Søren Krog arbejder tæt sammen og har det samme syn på håndbold. Foto: Jacob Schultz
Brian Benkjær og Søren Krog arbejder tæt sammen og har det samme syn på håndbold. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Det skal være sjovt

U18-holdet trænes af Brian Benkjær, som har et meget tæt samarbejde med træneren på Haderslev Talentcenter, Søren Krog.

I klubben træner drengene to gange om ugen. Syv af dem har samtidig deres gang på Haderslev Talentcenter, hvor det så bliver til yderligere tre gange træning.

- Det giver helt vildt meget, og så er det en stor fordel for os, at vi to trænere kan snakke sammen og planlægge træningen sammen, siger Brian Benkjær.

Søren Krog og Brian Benkjær kendte hinanden i forvejen, inden de i august begyndte samarbejdet, og de er meget enige om, hvad det bærende element i arbejdet med talenterne er:

- Det skal være sjovt at komme til træning, og så bygger vi på herfra. Det sociale er af den grund en meget stor del af talentarbejdet. Derfor går det hele ikke kun ud på håndboldtræning. Vi ser ind i mellem også ishockey sammen eller deler en stabel pizzaer, siger de to trænere samstemmende.

Søren Krog er træner på Talentcenter Haderslev, mens Brian Benkjær er klubtræner. Foto: Jacob Schultz
Søren Krog er træner på Talentcenter Haderslev, mens Brian Benkjær er klubtræner. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Mod landets bedste klubber

Hvis oprykningen lykkes, kommer THV til at møde ligamandskabernes ungdomshold.

- Det giver sværere kampe, men det handler jo også om at sætte spillerne i det miljø, hvor indsatsen er afgørende, siger Søren Krog.

- De skal have en tro på egne evner. Spillerne er individuelt gode. Vores opgave er så at få dem til at spille sammen. Målet er at holde spillerne i klubben, og det giver en god signalværdi at spille i 1. division, supplerer Brian Benkjær.

Team Haderslev-Vojens - UH Esbjerg

Lørdag 14.45, Vojenshal 1

Søren Krog var i sidste sæson træner for Team Haderslev KFUM's 3. divisionshold. Foto: Jacob Schultz
Søren Krog var i sidste sæson træner for Team Haderslev KFUM's 3. divisionshold. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Brian Benkjær var i sidste sæson U16-træner og har tidligere trænet KFUM's kvinder i 2. division. Foto: Jacob Schultz
Brian Benkjær var i sidste sæson U16-træner og har tidligere trænet KFUM's kvinder i 2. division. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Team Haderslev-Vojens' U18-hold er på vej til noget stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce